Tidligt i morges var der lutter glade ansigter på kajen i Lowestoft.
Endelig var ventetiden overstået, og efter 11 dage og 8 timer kunne vi komme
af sted.
Nu sejler vi med fuld fart over den sydlige del af Nordsøen med kurs
direkte mod Holland og de Vestfrisiske øer. Solen skinner, og der spises
frokost ombord. Især for de nye besætningsmedlemmer, som ankom til Lowestoft
forrige weekend, er der tale om en kæmpe forløsning. Enkelte af dem har
faktisk aldrig været ombord på Havhingsten, og begejstringen er åbenbar.
Men som skrevet mange gange de sidste 10-11 dage: Ventetiden er en meget
stor del af en langturssejlads med Havhingsten, og alle besætningsmedlemmer
har taget det med utroligt godt humør. Lowestoft var måske heller ikke det
værste valg, når det nu skulle være. Mange af os har faktisk haft travlt
med at nå det hele, og tilbud har der været rigeligt af. Af de omkring 20
havne, Havhingsten har anløbet de sidste 12-13 måneder, har der været ganske
få, som har haft så meget at byde på som Lowestoft.
Især er den lokale fodboldklub i Kirkley blevet brugt flittigt. Og især den
stedlige Amanda, som tager sig af alt fra barbetjening til gulvvask, blev
en af Havhingstens store heltinder. 60 besætningsmedlemmer fylder godt op
overalt, og Amanda tog blot imod med et smil. Tak skal du ha' Amanda!
Allerede i går blev afsejlingen annonceret, så der blev pakket proviant,
fyldt vand på dunke og pakket personligt udstyr. Især det sidste kan være en
kompliceret affære. Hvad skal under dæk i den store sæk og hvad skal over
dæk i den lille taske? Husk at have lampen klar i en bukselomme. Kniv, bog,
tyk trøje, støvler, uldundertøj, sokker. Alt skal være indenfor rækkevidde.
Mens skiftetøj, sovepose og liggeunderlag er under dæk. Og regntøjet får vi
måske brug for - vi ved det ikke. Så det må også ligge klar. Søstøvler?
Tjah, måske. Men kun hvis det bliver for vådt og koldt.
Der er provianteret, så vi kan sejle i mange dage, og frokost- og natkasser er
fyldt godt op. Vi mangler stadig den helt lange tur, selvom de 56 timer fra
Wicklow til Torquay var en udfordring. Men hvordan vil det være med 70-80
timer? Med usammenhængende søvn og optimal opmærksomhed på skib og sejlads
i fire timers skift? Mange af os har rigtig svært ved at sove ombord. Der
er trangt ombord, og der er støj fra riggen, skibet og den almindelige snak,
selvom der er beordret stille ombord fra 20.00 til 12.00. Især vagten fra
20.00 til midnat kan have det svært. De får godt nok deres søvn fra midnat
til 4.00, men når der igen er frivagt klokken 8.00 med havregrød og kaffe,
kan det være meget svært at finde ro og hvile.
Men der er endnu ikke truffet beslutning om destinationen for sejladsen.
Bliver det Van Helder i Holland eller fortsætter vi op mod Thyborøn?
Hvad med et lille væddemål derhjemme?
Endelig af sted
Oprettet af Preben Rather Sørensen