Vis

Der er trafik på havnen i Wicklow i dag. Biler kører konstant til og fra og
der er rigtig mange mennesker, som vil se, spørge og undre sig. Så vi er
fuldt beskæftiget med at svare på spørgsmål. Det er forholdsvist nemt for
besætningen. Vi har hørt mange af spørgsmålene før.

Spørgsmål: "Hvor stor er jeres motor?"
Svar: "Vi har ingen motor".

Spørgsmål: "Hvordan går I på toilettet?"
Svar: "Vi sætter os ned på tønden og slapper helt af..."

Spørgsmål: "Hvordan går I i bad?"
Svar: "Vi går ikke i bad..."

Men der er kommer også lange og frugtbare samtaler i gang. Om vikingetid,
arkæologi, det sociale element, eventyret. Og mange mennesker har
personlige erfaringer at byde ind med. Det personlige møde mellem os og dem
har stor værdi for os alle sammen. I alle tider har mødet mellem mennesker
bragt os videre i vores opfattelse af os selv.

I sin essens rummer sejladsen med Havhingsten også et stort moment af
indsigt. Først og fremmest indsigt i os selv. Som skipper Carsten Hvid
plejer at beskrive det: "Det er svært at holde en påtaget facade overfor så
mange mennesker i så mange dage og under så ekstreme forhold. På et eller
andet tidspunkt vil den facade, du præsenterer overfor andre, falde og de
vil se hvem du i virkeligheden er. Og som tiden går, trætheden kommer,
regnen, blæsevejret, kedsomheden, larmen - til sidst falder den sidste
maske og du vil se hvem du i virkeligheden selv er..."

Vi er stadig i begyndelsen af togtet og er langtfra begyndt at smide
maskerne endnu. Det skal nu nok komme - der er stadig lang vej hjem.