Logbog & Dagbøger

Vindblæste, kolde og udmattede kigger de første besætningsmedlemmer frem
fra uldtæpperne. Vagtholdet stirrer tomt frem for sig, agerer som robotter og
længes efter at lukke øjnene. Havregrøden er lige sendt rundt, men mange
har stadig ulmen i maven efter nattens strabadser.

Atlanterhavsbølgerne, den ustabile sø og den modsatte vindretning på det
Keltiske Hav har de sidste 24 timer været en hård udfordring for skib og
besætning.
Over halvdelen af besætningen har været nede med søsyge eller uro i maven
og har efterladt skibets sektioner; forskib, midtskib og agterskib med kun
5 - 6 arbejdsdygtige gaster.
I styrbord side har søsyge og ligblege gaster været pakket på rad og række
under vandtætte presenninger, og med hjælp fra de stadigt stående er de
dovne kroppe skiftevis sprunget op for at hænge ud over skibssiden.

I bagbord har pumperne været bemandet hele natten, og de få friske har,
uden frivagt eller søvn, holdt deres post og lænset mere end 20 tons vand,
der er fundet vej til skibet gennem årehuller og bord. Med jævne mellemrum
er store søer gået ind over skibssiden og har givet både sovende og
arbejdende en kold og våd overraskelse. Enkelte før de havde fået lukket
redningsdragten helt.
4 besætningsmedlemmer måtte i nattens løb flyttes til følgeskibet Cable One
pga. søsyge og nedfrysning. Især forskibets udkig har haft hårde vilkår.
Røgvand har stået ind over hovederne på dem, som skibet er banket ned på de
uforudsigelige bølger.

Nu er vinden løjet og søen har lagt sig. Ryggen er øm efter flere timers
lænsning, tøjet klamt og vådt, maven sulten efter rigtig mad og kroppen
dehydreret. Enkelte står op og sover. Vi går i havn i Torquay for at lade
besætningen hvile. De sidste kræfter er næsten brugt og med godt 100 sømil
til Portsmouth er der brug for at lade batterierne op igen. Men besætningen
har gjort et imponerende arbejde og vist stor udholdenhed, viljestyrke,
betænksomhed og omsorg trods trætheden.

Se Skippers seneste briefing fra den 8/7 22.50 under levende billeder