Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt hjem mod Roskilde.

Alle log- og dagbøger

Uddrag fra logbogen, 7. juli 2008

2008-07-07

Kl. 03.00, log 85, vind nordvest 7 m/s.
Vi har strammet rorvidjen.Vi ændrer kurs for at undgå trafik separationszonen ved Tuskar Rock.

Kl. 04.00, log 91, vind nordvest 5 m/s.
Vi passerer Tuskar Rock og er nu ude på det Keltiske Hav. Vaktskifte.

Kl. 05.00, log 98, vind nordvest 6,5 m/s
Har passeret Carnsore Point, medstrøm, fin fart. Dønning fra sydvest.

Kl. 7.30, log 117, vind vest 10 m/s.
Kraftig dønning, enkelte søsyge. Vi er bekymret for skibets hårde gang i søen og belastningen på rorvidjen.
Vi tager det nederste reb.

Kl. 08.14, log 123, vind vest 10 m/s.
Vi tager et reb mere. En flok delfiner leger rundt om skibet.

Kl. 10.30, log 137, vind nordvest 10 m/s.
Vanttovene strammes i bagbord, stor dønning. Vejrmelding melder samme vejr hele dagen og natten, helt til Lands End.
Alle tager redningsdrakter på. Mange søsyge.

Kl. 15.00, log 161, vind vest 12 m/s.
Vinden er øget,vi tager en del røgvand ind. Vi holder ekstra højde fordi vinden er gået mere i vest.

kl. 19.43, log 189, vind vest 11 m/s.
Der lænses ofte, vi spiser frysetørret "Dry-tech" mad. Det er hårdt for besætningen i forskibet. Mange er syge og våde.
3 udmattede besætningsmedlemmer fragtes til Cable One.

Kl. 21.45, log 200, vind vest 12 m/s.
Vi tager et reb mere, for at have en roligere gang i søen til natten. Vi taber lidt fart, men holder kursen.

Kl. 24.00, log 212, vind vest 13 m/s.
En hård nat med mange søsyge, våde, kolde og kun lidt hvile..
Vi nærmer os Lands End, og har tilladelse til at krydse trafikseparationszonen. Vagtskifte.


Oprettet af Vibeke Bischoff