Hvorfor navigerer vi ikke, som de gjorde i vikingetiden? Hvorfor klæder vi os ikke, som vikingerne gjorde? Hvorfor spiser vi ikke det samme mad, som vikingerne gjorde? De havde da ikke redningsveste i vikingetiden! Hvorfor er vi ikke 100% konsekvente?
Det ideelle projekt findes ikke, træerne vokser ikke ind i himlen. Økonomi og ønsket om et højt sikkerhedsniveau sætter begrænsninger for de muligheder vi har for at gennemføre en sejlads, der under alle forhold kan sammenlignes med vikingetidens forhold.
Vi må prioritere de resurser, vi har til rådighed og gennemføre sejladsen på de vilkår, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige at gennemføre. Og valgene har naturligvis en indflydelse på de undersøgelser, vi kan foretage os, og på de resultater vi får med hjem.
Et eksempel: Hvordan navigerede vikingerne over Nordsøen? Det har vi forskellige ideer om, men vi ved ikke præcist, hvordan de gjorde. Forskellige mennesker har imidlertid navigeret over åbent hav efter metoder, de mener, vikingerne brugte, og disse undersøgelser er meget værdifulde for vores undersøgelser af, hvordan vikingerne fandt rundt på havene.
Se Lena Lisdotter Börjesson artikel om "<link _top>Hur vågade de vikingatida sjömännen segla utan GPS"
Men vi har fravalgt at gennemføre sådanne forsøg. Så længe vi, trods alt, ikke ved mere om at finde vej på havet, som vikingerne gjorde det, mener vi ikke, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre sådanne forsøg med en besætning på 60 mand. Vi erkender gerne, at vi ikke tilnærmelsesvis har den samme erfaring med disse langskibe, som de gamle vikinger havde. Til trods for at vi i vores besætning har en del erfarne råsejlere fra andre vikingeskibs rekonstruktioner og fra specielt norske, traditionelle råsejlsbåde. Men en veltrænet erfaren langskibsbesætning, den findes ikke (endnu...).
Selv med moderne navigationsinstrumenter, vejrudsigter og radiokontakt kan vejret overraske og tvinge skibet i en anden retning eller til nærmeste havn, så er det godt at vide, hvor man er. Hvad gjorde vikingerne? Tja, det gik måske heller ikke lige godt hver gang...
På dette forsøgssejlads projekt har sikkerheden en klar 1. prioritet, derfor har vi også personligt redningsudstyr i form af redningsvest, som vi altid bærer og en redningsdragt, som vi tager på, hvis vi får for meget vind og vejr. Vi har redningsflåder, og i nødsituationer kan vi via vores moderne instrumenter få kontakt til hjælp og angive vores præcise position. Vores redningsudstyr fylder så meget, at vi ikke har fået plads til skibets 60 skjolde, for ikke at tale om alle de våben og andet udstyr vikingerne bragte med sig på deres togter.
Vi har også valgt at afgrænse turens længde til 7 uger til Roskilde - Dublin og 6 uger hjem igen. Hovedparten af besætningen er frivillig, de bruger deres ferie og har taget fri fra deres arbejde og har derfor en begrænset tid til at bruge på turen. At sejladsen er tidsbegrænset betyder, at vi kan blive nødsaget til at benytte os af et slæb for at nå frem til tiden, i stedet for at ligge stille og vente på gunstig vind, som vikingerne sikkert ville have gjort.
Dette projekt er også et formidlingsprojekt. Vikingeskibsmuseet vil gerne fortælle om Skuldelev 2, ”den oprindelige Havhingst”, om hvordan det landskab, vi gennemsejler, så ud i vikingetiden, osv. Vi vil også fortælle om turen, selve sejladsen og vi vil gøre det online. Et sekretariat om bord på vores følgeskib, Cable One, sørger for, at nyhederne kommer ud. Derfor, og af sikkerhedsmæssige grunde, har vi et følgeskib, hvad de nok heller ikke havde i vikingetiden.