Vis

Løbende vedligeholdelse er vigtig, for at skamfilinger og småskader ikke udvikler sig til egentlige reparationer og større skader på skrog og rig. En skamfiling af et stykke tovværk kan ende med, at tovet knækker, hvilket i værste fald kan ende med righaveri. Det er altså vigtigt at tilse skibet og udbedre skader undervejs, hvis det da ikke kan vente til næste havn.

I Portsmouth blev Havhingsten efterset

1. Bundstokkene (de nederste stykker tømmer, der ligger på tværs oven på kølen og støtter alle bundbordene) blev efterset for eventuelle brud og skader. Trænaglerne blev tjekket i tilfælde af, at kilerne skulle have trukket sig ud. Alt ok.
2. Bordplankerne efterset for lækager. Specielt landet (samlingen mellem bordene) er vi opmærksomme på, hvis jern-klinknaglerne knækker pga. den store bevægelse og fleksibilitet i skroget, bliver skibet utæt. Alt ok.
3. Trænagler og kiler i de langsgående vægere og stringere blev efterset, og var alle ok. En enkelt kile gik løs ved forreste pullert under sejladsen forleden dag.
4. Mastefisken ser fin ud. Under sejladsen bevæger den sig flere centimeter til siderne og frem og tilbage. Både pga. bevægelserne i skibet, men også pga. mastens tryk på den læ side af fisken. Knæene, der støtter og holder mastefisken på plads, har bevæget sig ud fra deres oprindelige position, 8 mm. Både pga. bevægelserne, og enkelte knæ pga. optørringen fra da de blev fremstillet.
5. Tiljefisken, der ligger i dørkniveau i centerlinien, ser fin ud. Det var den vi, på baggrund af endnu en granskning af det arkæologiske materiale, lagde i Havhingsten efter de første års sejladserfaringer, hvor vi fornemmede, at Havhingsten var for fleksibel. Tiljefisken afstiver skibet langskibs.
6. Kølsvinet samt de knæ og låse, der fastholder kølsvinet til bundstokkene, ser fine ud. Alle knæ passer godt, og der er ingen tegn på slid eller brud.
7. En gammel skade (hvor Havhingsten kom lidt for hurtigt, sidelæns ind til en mole og asketræs årehulsbordet revnede), blev i sin tid repareret ved at forstærke bordet ved at klinke tre træplader på indersiden af bordet, henover revnen, imellem årehullerne. Skaden er meget utæt ved sejlads i halvstore bølger pga. vriddet i båden. Indtil videre foretager vi os ikke noget, reparationen er stærk nok, og det vand, der kommer ind - må vi bare lænse ud igen.
8. Vanterne er fæstet i en kordelstrop, der går gennem skroget og omkring tofteknæene. De er altså ikke fæstnet i øverste bord men i tredje øverste bord, i niveau med tofterne, som afstiver skroget på tværs. Af samme grund er tofteknæene i vantområdet forstærket med en ekstra trænagle.
9. Masten ser fin ud, den har dog under optørringen vredet sig lidt venstre om. Det betyder, at draghullet sidder ude i bagbords side, og derfor slider draget lidt skævt, da det kommer op lige i centerlinien.
10.  Draghjulet skal smøres næste gang, masten kommer ned. Når det knirker, er det tegn på, at det mangler fedt.
11.  Stagnålen til stagbroderen (forstag nummer to) har skamfilet på hoved-forstaget. Området har fået en læderforstærkning. Stagbroderen, hvor den går omkring stævnen, er også forstærket.
12.  Alle vantnåle holder stadig og ser fine ud.
13.  Vi har afkortet halstovet med en meter, da det var slidt.
14.  Vi har skiftet rorvidjen. Den ”gamle” blev afmonteret og så overraskende godt ud, dog var roden så beskadiget, at det var på tide at skifte den. Roret havde slidt sig 8 mm ind i vidjen, men ellers var der ingen skader. En ny rorvidje blev sat på efter et par dage i vand. Den splintredes dog væsentligt mere end den første. Måske skyldes det, at den første vidje var fremstillet i maj måned, hvor der var en masse safter i træet, og at den anden var taget tidligt i april, hvor safterne ikke var kommet i træerne endnu. Måske har det betydning for, ikke bare hvor let det er at vride vidjen, men også hvor god den bliver. Den nye vidje har til gengæld en meget fin rod udvendigt. Den har vi beskyttet med en læderforing (et tyrkernob), for at den ikke skal slide på roret, som den gamle gjorde.