Vis

På skibe og både fra vikingetiden sad roret fast på styrbordside af skibet
ude agter. I tidlig middelalder fortæller kilder om engelske Galleys med
sideror der var fastgjort med jernbeslag og i middelalderen begynder man at
montere roret på agterstævnen, med et jernhængsel.
Sideroret er fastgjort til skibet med et stykke tov eller vidje midt på
roret og foroven er roret fastgjort til skibet med en bred lædderstrop,
under rorpinden ved rælingen.
Sideroret styre uden problemer et langskib som Havhingsten, så hvorfor
forlod man dette system til fordel for stævnroret?

De første svar på det spørgsmål fik vi på sidste års sejlads. Det stykke
hampetov vi havde bundet roret fast til skibet med, kunne ikke holde til
det pres roret blev udsat for, når Havhingsten var oppe på 10- 12 knob, og
moderat søgang. Efter 8 – 10 timers moderat til hård sejlads, hvor
hampetovet var vådt, gav sig og blev strammet op igen, begyndte garnerne i
tovet at knække, for til sidst at sprænge helt.

Hvis vi kan finde frem til et rorsystem, som holder selv ved hård sejlads,
ud fra de rammer de arkæologiske og historiske kilder giver os, så tror vi
at vi har fundet ud af hvordan vikingerne løste dette problem. Måske finder
vi ikke nogen ideel løsning, men så er dét måske svaret på hvorfor de gik
fra sideroret over til stævnroret.

Hvad kan vi bruge som rortov/vidje?
I et par enkelte arkæologiske fund fra vikingetiden, sad der stadig et
stykke rorvidje fast i skottet. Ved Fribrødre å på Falster fandt
arkæologerne, for flere år tilbage, et værft fra vikingetiden. Her blev der
også fundet et rorskot med en stump af en rorvidjen i. Denne rorvidje var
fremstillet af eg. I Osebergskibets (tidlig vikingetid) rorskot var der
fundet en vidje af fyrrerod. På Nydamskibet (år 320) sad der et stykke
lindebast i roret. Desuden ved vi fra andre arkæologiske fund, at vidjer
også blev fremstillet af birk, hassel og enebær. Enkelte skriftlige kilder
beskriver også rorvidjen som et stykke tov fremstillet af, for eksempel hud
eller plantefibre.

På sejladsen tilbage til Roskilde har vi besluttet os for at forsøge, at
sejle med trærorvidjer. Vi har fremstillet 10 rorvidjer af eg og birk, som
vi har medbragt på denne tur. Dagen før vi sejlede fra Dublin, satte vi den
første birketræsvidje på Havhingsten.
Vores erfaringer med sejlads med rorvidjer er meget begrænsede, men
Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af handelsskibet, Ottar har sejlet med
rorvijer af træ siden skibet blev søsat i år 2000. Ottar sejlede bl.a. over
Nordsøen fra Tyborøn til Edingburg med en rorvidje af birk og tilbage til
Norge med en ny birkevidje. Ottars erfaring er, at en rorvidje som
tommelfingerregel holder til 5-7 dages sejlads, alt efter hvor god kvalitet
den er i.

Hvordan fremstilles en rorvidje?
I maj måned, da træerne trak safter op for at producere blade, vred vi de
10 rorvidjer. Vi fandt et birketræ med en diameter, lige over
jordoverfladen, på 5 cm. Som de første 2,5 m ikke havde sat nogle
nævneværdige grene på stammen. På den ene side af træet huggede vi rødderne
over ca 20 cm ude fra stammen og lagde træet ned mens de resterende rødder
stadig hang fast i jorden. Så begyndte vi at vride træet helt ude fra de
yderste smågrene, og efterhånden blev stammen også vredet, hvorved de
langsgående fibre løsnede sig fra hinanden, så træet var til at bøje rundt.
Da stammen var vredet til omkring 20 cm fra roden blev de resterende rødder
hugget over og vidjen var færdig.

Hvordan monteres vidjen?
Vidjen kan bruges umiddelbart efter den er fremstillet. Den kan også
gemmes, så skal den bare ligge i vand i et par dage før montering, så den
bliver bøjelig og medgørlig igen. Roden skal bruges som stopklods på
ydersiden af roret. Vidjen stikkes først gennem roret, derefter gennem
siden på skibet og ind i rorskottet. På skottet er der tre huller som vidjen
blev bundet fast i.

De første erfaringer er, at vidjen gav sig en 5-10 cm, mens vi sejlede. De
blev strammet ind med kiler inde på skottet. De næste dages sejladser vil
give os nye erfaringer som vi må håndtere, og hvis vidjen knækker – ja så
har vi 9 mere..