Når man ligger i havn møder man rigtig mange mennesker - ofte medsejlere og det gør sig da også gældende for vort gode skib Ottar, der har rigtigt mange nysgerrige besøgende.
Et skib så specielt som vores tiltrækker ekstra stor opmærksomhed og afføder mange spørgsmål fra de besøgende. Vi prøver så godt vi kan at formidle dels vores begejstring for Ottar, teknikaliteterne omkring Ottar og livet på Ottar. For at skåne besætningen, vi er jo ikke lønnede medarbejdere, for alt for mange spørgsmål har vi fået to vantudstillinger med, der fortæller de mest basale ting om Ottar. Hvad vantudstillingen ikke fortæller om, er hvad det vil sige at leve så primitivt som vi gør og det er faktisk et emne, der falder en hel del spørgsmål om og som mange er nysgerrige på. Rigtig mange mennesker kan slet ikke sætte sig ind i lysten til at ligge på en hård dørk og sove, ikke have et køleskab, lave mad på primitivt gasblus, ikke at have træk og slip, at være ude i alt slags vejr døgnet rundt ... men det er jo et valg at gøre og havde vi ikke lyst til det ville vi jo sejle en anden type skib. Vi har også dem der kommer forbi fordi de er gamle søspejdere og vi med vores tilstedeværelse har rippet op i barndoms- og ungdomsminderne. Den sidste kategori havde vi på besøg i går og efter at have set og hørt om Ottar og livet om bord inviterede et dansk ægtepar, Flemming og Lone, os over til kaffe på deres Bavaria. Jeg må sige at deres skib er kontrasten til livet på Ottar, de havde bløde sæder, træk og slip, soveværelse, køkken, køleskab, autopilot ... virkelig morsomt at se for mig, der aldrig har været om bord på så fin en båd og nok egentlig heller ikke har lyst til det. Men når det er sagt, så var det rigtig hyggeligt at blive inviteret på kaffe og der blev snakket om løst og fast og spurgt ind til vores sejlplaner henholdsvis. I løbet af samtalen siger Flemming til Klaus 'Jeg tror altså jeg har set dig før' og han spekulerede og spekulerede indtil Lone fik det kredset ind til at det måtte være en fælles spejdertid i Middelfart, hvor alle tre, Flemming, Lone og Klaus kommer fra. Hvor er det morsomt at sidde på en havn i Karlskrona og finde hinanden. Vi ønsker Flemming og Lone god vind på deres videre færd.
Også når vi er på vandet møder vi ofte andre fartøjer, der lige skal over og hilse på. Ofte råber man komplimenter til hinanden som f.eks. 'I ser godt ud' og her er det altså skibet der tales om, man råber så tilbage 'I lige måde'. Det er høvisk opførsel og nok egentlig bare et udtryk for begejstringen for at sejle. Man møder da også af og til skibe, der er så smukke at ens hjerte svulmer, det er svært at beskrive men sådan er det for mig.
Ud over at gå på besøg hos andre sejlende var der en del arbejdsopgaver - som der jo altid er - Ottar er et krævende skib og der er hele tiden noget der skal justeres og skiftes og det er som oftest tungt og krævende arbejde og så er der også de administrative opgaver som f.eks. registrering af vandforbrug, logbog, bådsmandslogbog ... Vi har skiftet den vidje vi satte på i Ystad. Vidjen havde dels gnavet på indersiden af rorvidjegennemføringen og da den kom ud viste det sig, at den også havde begyndelsen til et brud på stykket mellem roret og ydersiden af rorvidjegennemføringen, ved rorvorten. Faktisk var vi ikke klar over, at den havde den lille brist på ydersiden, men skiftede den udelukkende på baggrund af gnavningen på indersiden af gennemføringen. Det er svært at sige om den lille brist var alvorlig eller ej, men umiddelbart virkede stedet ikke svagt. Da jeg og Esben er de mest erfarne i forhold til skift af rorvidje skulle en af os guide de nye igennem processen af skifte en vidje og Esben valgte at tage sig af den opgave.
Til vores store ærgrelse er den benzin generator, vi bruger til at generere strøm til vores navikasse og lanterner med gået i stykker. Snoren i starteren er flænset og er kommet i bekneb så vi ikke kan starte den - rigtig ærgerligt. :-( Klaus har forsøgt at åbne den men det er ikke muligt for skruerne, der holder frontpanelet på plads er rustet uhjælpeligt fast - ikke engang WD40 kan gøre tricket.
Vi har lavet vandregnskab og fyldt vand på og hentet benzin til påhængsmotoren, nu mangler vi bare at stramme vanttovene også skulle vi være klar til at tage af sted.
Det blæste op i går aftes som ventet - det var derfor vi gik i havn for dels at gemme os og få skiftet vidjen med mere. Til aften lavede Lea som altid lækker, lækker, lækker mad og dem der havde lyst drak lidt rødvin til og vi sad og krøb sammen under forskibsteltet og hyggede os. Selv gik jeg i soveposen ved 23-tiden mens andre fortsatte over på den lokale for at drikke et par øl. En del af besætningen har brugt dagen i dag til at hvile hovedet mens andre af os provianterede til den videre tur og Klaus og Puk sloges med generatoren. Vel hjemme med provianten spiste vi frokost og sluttede dagen af med et besøg på det Maritime Museum i Karlskrona.
Det Maritime Museum er virkeligt stort, omfattende og imponerende, man kan bruge dagevis der med at studere detaljer. Det er tydeligt det er et museum, der tager et historisk udgangspunkt i marinen og krigsførelse på havet. Der er skibsmodeller af store krigsskibe med kanondæk, der er malerier af søslag, der beskrivelser af de meniges levevilkår ombord på kanonbådende. Uden for selve museet ligger en lang stribe pensionerede krigsfartøjer og der er et lille jolle museum ved siden af, hvor man viser små gamle film, der demonstrerer roning med travaljer og militær roning. Det er et museum man må besøge flere gange for at få et overblik og for at forstå omfanget af det.
Vi har besluttet at sejle i morgen tidlig klokken 4 og gå for motor ud fra Karlskrona, som skipper siger 'Vi har fået motorbeslag og jeg er ikke bange for at bruge det'. Vi må se hvad morgendagen bringer, men i må følge med kortet og jeg vil tegne og fortælle så godt jeg kan.
