Torsdagen på Christiansø var stegende hed og stort set ikke en vind rørte sig. Dagen brugte jeg til at få trimmet sejlet, hvilket omfattede at få skiftet et stort antal af hurtigrebningsrebene, justeret overliget til råen, fjernet løse tråde på bagsiden af sejlet m.v. stort arbejde med 90 m2. Derudover havde vi en del hængepartier fra Ystad nemlig stramning af vanttove, stag og takkelvanter. I forhold til takkelvanterne har Ole ændret på systemet, der altid har været meget uhensigtsmæssigt med tre udvekslinger der, hvis ikke tjæren havde bremset dem blot ville være kørt rundt i et evigt kredsløb. Nu er den ene ende af vantet fastholdt med en knebel og blokkene er blevet smurt med fedt så nu er systemet sat op som det oprindeligt var tænkt – cool. Tim blev sendt i vanterne sammen med Troels for at løsne og fedte takkelvant blokkene og Tim erklæderede lykkelig, at måske man skulle melde sig ind i en klatreklub når man kom hjem og begynde at klatre, for det her var virkelig sjovt. Morsomt for en gammel garvet at iagttage hvordan de ting jeg selv gør og har gjort, bliver opdaget for første gang af et andet menneske, og morsomt at opleve den samme begejstring som man selv havde og har.
Andre besætningsmedlemmer nåede på stranden og fik badet og solet sig, mens andre igen nåede øen rundt til fods og fik set seværdigheder og hørt klokkefrøer. Selv må jeg som bådsmand dog sætte Ottar og vores gear øverst på min prioriteringsliste og blev således tilbage på skibet for at arbejde. Jo der blev ordnet mangt og meget på den forfærdeligt varme dag på Christiansø.
Men vigtigst er nu, at vi er med Ottar på farten igen og at vi ligger helt perfekt i søen og at vi holder perfekt højde.
Henrik har pilkegrejet ude og påstår hårdnakket at han havde en hornfisk på krogen men at den hoppede af. Ingen af os andre tror naturligvis på den søforklaring ;-)
Vi har godt nok lidt problemer med den ene antenne hvilket vi opdagede ved at hverken kortplotteren eller AISen viste de andre sejlere, som vi kunne se med det blotte øje og som man med rimelighed måtte mene har AIS, så Troels og jeg gik i maven på navikassen for at finde problemet. Det endte med at vi byttede rundt på antennekablerne til AISen og VHFen og nu er det OK men vi har dog en mindre rækkevidde på VHFen. Den navikasse er møgspændende også selvom der ikke er meget tjære over den, og jeg er ved at have et nogenlunde overblik over instrumenterne i den, selvfølgelig overfladisk men man kan altid gå i dybden med dem, jeg har alligevel fået noget nyttigt ud af Y1 undervisningen.
Erik er ved rorpinden og holder en hård højde, nu hvor vi går på samme halse er der ikke så meget at lave i forskibet. Vi skal have samlet så meget højde vi kan til sejladsen i nat. Det er svært at holde maxhøjde ’når lyset er slukket’.
Jeg tør ikke sige noget om hvad vores planer er ud over at vi har kurs mod Visby og at vi nokholder rast et par gange inden vi når frem til målet. Som du selv har set af tidligere rejsebreve kan man planlægge, men det er ikke altid man når det planlagte, sådan er det at sejle vikingeskib. Vi er gået i vagtholdsmode med 4 timers rul. Hold 1: 4.00 til 8.00, Hold 2: 8.00 til 12.00, Hold 1: 12.00 til 16.00, Hold 2: 16.00 til 20.00 …
