Hold nu op hammeren har ramt mig og kroppen fortæller mig med al tydelighed, at jeg er et moderne menneske med alle de bekvemmeligheder et moderne liv tilbyder. Trætheden har ramt os alle uden undtagelse og det er ikke underligt for vi bevæger os konstant sammen med Ottar. Både når vi er vågne bevæger vi os/arbejder vi og når vi har sovepligt inde i teltet bevæger vi os i søvne. Vi påvirkes vi af vejret og elementerne og man bliver lidt slidt.
Med tanke på det slidte så skal jeg skal til bryllup i en fin nedringet silkekjole når jeg kommer hjem. Prøv lige at forestille dig mig, sømandsbrun, dvs. ansigt hænder og fødder er mørkebrune, resten af kroppen hvid, dertil lægger du så diverse blå mærker også sår op af arme og ben plus hænder der er vokset til dobbelt størrelse - det skal nok blive et kønt syn -NOT. På den anden side vil jeg jo heller ikke undvære at give den max gas om bord, jeg er her jo for at være med til det hele, intet skal gå min lille næse forbi ;-)
Vi er kommet til Svaneke selvom vi satte af sted mod Christiansø, også vi er påvirket af tordenstormens konsekvenser og har ikke kunnet se en opdateret vejrudsigt i omkring et døgn, DMI har haft strømnedbrud pga. den kraftige regn over København. Ret rystende faktisk, for lige i disse dage er vejret i det område vi ønsker at besejle præget af meget ustabil vind fra ugunstige retninger, meget svært at gennemskue og vi har ikke rigtig haft noget at støtte os op af.
Efter at Vibeke afmønstrede i Ystad blev Ole og jeg efter at have konsulteret diverse metrologiske hjemmesider enige om at stå ud af Ystad kl. 24.00 søndag. Vi havde hørt lidt rygter om et lille tordenvejr, der skulle ind over det sydlige Skåne om eftermiddagen, men da det udeblev besluttede vi os for at ramme søen omkring kl. 22 og dampe af sted for motor til omkring kl. 24.00 hvor vejrudsigten havde lovet os let vind fra V, SV 5 – 6 m/s - fin af komme til Christiansø fra Ystad på. MEN – sådan skulle det ikke blive. Vi kom til at køre for motor langt mere end vi umiddelbart havde regnet med, der var stort set ingen vind fra V, SV 1 - 2 m/s. Vi igangsatte vagtholdene kl. 24.00 og krydsningen af sejlrenden blev påbegyndt. Kl. 05.45 mandag satte vi langt om længe sejl, vinden drejede til NØ og øgede til omkring 4-6m/s. Det blev en dejlig bidevindssejlads frem til klokken 11.30 mandag hvor vinden gik i nord og vi kom til at ligge og hugge væmmeligt i søen. Alle planer om at sejle til Christiansø blev droppet, hvilket er OK for mig, og vi forsøgte os med en stagvending for at gå ind til Svaneke, men dønningerne vil ikke lade os vende og vi kom til at ligge tværs i søen. Derefter forsøgte vi med en kovending og da den heller ikke gik, blev sejlet taget ned og den svenske åre (motoren) taget frem. Det er jo ikke altid man er enig i sin skippers dispositioner og det var jeg måske ikke lige her, hvor jeg tænker at vi havde andre muligheder for at lokke Ottar rundt, men om bord er skippers ord lov, det er en præmis man respekterer - sådan er det at være gast :-)
Man kan spørge sig selv hvad motorsejlads har at gøre med at sejle et historisk vikingeskib. Vi har på søen, indtil flere gange oplevet, at medsejlere med glimt i øjet har råbt til os, at vi snyder når vi bruger motoren. Det er jo en holdning at have, men for os er det sådan at vi ikke er ude på nogen forsøgsrejse i ordets egentlige forstand, vi har nogen egentlig opgave mht. at undersøge noget specifikt. Vi bliver klogere på Ottar, på vikingeskibet knarren, på organisering, på sejlads, på navigering og meget meget mere. Al den erfaring vi høster, er godt for Ottars laug og for Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Men at kalde vores rejse en forsøgsrejse er at gå way beyond. Skulle vi kalde det vi gør med Gotlandsturen for en forsøgsrejse, skulle vi opstille nogle hypoteser, som så skulle undersøges metodisk og det er slet ikke tilfældet her, derfor kan vi sagtens tillade os at bruge motoren til at komme ud af evt. farlige situationer og færdes med et historisk skib i farvande, der kræver moderne sejlads. Skipper overvejer så klart hver gang vi starter motoren, vi er jo alle enige om at vi helst vil sejle for sejl ellers kunne vi jo lige så godt sejle alt muligt andet end et historisk vikingeskib.
Scopet med vores tur er at fortælle dig og alle andre, der kigger herind på vores rejsebreve m.m., historien om de gamle handelsruter over til Gotland, og vi Gotland ruterne til det Byzantiske rige. Du vil kunne se og lære meget mere om handelsruterne ved at besøge Vikingeskibsmuseet og se den udstilling de har lige nu om netop dette emne. Så skal man jo heller ikke glemme at vi er en flok helt almindelige frivillige mennesker, der har valgt at bruge vores sommerferie på at sejle et vikingeskib til og fra Gotland og gennem det give dig muligheden for at være med på sidelinjen gennem dette online site. Derfor prioriterer vi sikkerhed, effektivitet højt og gør måske nogen gange noget der ikke er helt autentisk. Jeg kan vende den om og sige, at hvis vikingerne havde haft motoren og hvis de havde haft de muligheder vi har i dag mon ikke de så ville have brugt dem – vikingerne var vel ikke dumme?
De næste dage skal bruges i Svaneke med afslapning og hygge med besætningen og vi skæver vel også en enkelt gang eller to til vejrudsigterne, vi vil jo gerne videre og ud på søen den blågrønne …