Torsdag nat og hele fredag har vi fået lov til at hoppe op og ned i havnen sammen med Ottar og jeg har været på grænsen til søsyge, utroligt når jeg overhovedet ikke har været søssyg mens jeg har været på vandet, men denne form for søgang er virkelig ubehagelig og fenderne har også knaget og jamret højlydt. En kategori 1 kuling har stået lige ind gennem havnehullet med omkring 10 m/s, så vi har haft Ottar pakket ind i fendere fra essing til køl - godt jeg fik lokket alle de nye gode fendere ud af Tom inden vi tog af sted - for de tager af for et afsindigt tryk ind mod broen og man vil næppe kunne kalde dem nye efter denne omgang tæsk. Mens Ottar har hoppet rundt i havnen har jeg været i gang med at gøre klar til de nye besætningsmedlemmer, som jeg skal nyde de næste tre uger sammen med. Der er rigtig mange ender at holde samling på og da jeg nu er sidste mand/kvinde om bord er det mig, der holder alle enderne. For at tage nogle enkelte:
- Navikassen, drift og brug af GPS, AIS, Mini-C, navigationslys, elpanel, VHF ...
- Motoren, drift og brug af motorbeslaget
- Regnskab generelt, opdatering på Excel
- Vandregnskab til Anthon
- Optælling af proviant i forhold til indkøb af ny proviant til den videre rejse
- Brændstofregneskab
- Alle de ændringer vi har lavet på oprigningen, Vibeke
- Flytningen af ballast/trimning af Ottar, Vibeke
- Overgivelse af logbøger
- Opladning af diverse elektronisk udstyr som f.eks. videokamera, computer ...
- Manglende opgave i forhold til rig sejl og trimning
- ... og meget meget mere.
Vi har haft besøg af Toms forældre og det er altid rigtig sjovt at have besøg hjemmefra, pludselig bliver man mindet om at der også er en anden virkelighed, familie+arbejde+meget andet, end den man lige befinder sig i, Ottar+livet omkring sejladsen. Jeg glæder mig bestemt ikke til at komme hjem, jeg har det godt som jeg har det nu så halleluja for de sidste tre uger. Besøget mindede mig om, at det er denne weekend jeg har lånt min lejlighed ud til tre voksne tøser, der kommer fra Jylland og skal over og opleve deres ungdoms pop-iconer Take That (good grief)
- husk at give den max gas Julle :-).
Ole og Henrik er i gang med at pakke deres bagage om, der er jo ingen grund til at bære det hele hjem på ryggen, når man kan få det med et vikingefragtskib hjem. Lige nu ligner skibet en væltet sigøjnervogn med tøj, bøger, soveposer ... spredt til alle sider, men snart er her pænt og ryddelig til de andre kommer over.
Ole og jeg skal ud og drikke en sidste Gotlands latte sammen, på den lille café på hjørnet og bare sidde og hænge sammen sådan som vi gjorde da vi kom ind for 6 dage siden. Ritualerne skal holdes i hævd og der skal tages afsked så godt vi nu formår - snøft.
- og nu er Ottar min, jeg står her med en kvittering på at jeg har et 'skiv' liggende i Visby Havn - hæh :-) - havde aldrig drømt om det, og det er da sikkert også sidste gang i mit liv jeg kan sige, at jeg har en knarr liggende i havn på Gotland.
Jeg har nu afleveret Ole og Henrik i færgeterminalen, hvor de skal stige om bord i den gigantiske færge, der skal føre dem til Oskarshamn og de har fået krammere og jeg har knebet en lille tåre, ja jeg ved det jeg er en Tudemarie og sådan er det. I Oskarshamn skal de mødes med den besætning, der kommer over til mig i Visby, og de skal overtage den bil de andre er kørt til Oskarshamn i og køre den hjem til København. Nu er det bare at vente 6-7 timer og dappe over til færgen og hente den nye besætning og jeg glæææææder mig, men mens jeg venter kan jeg ikke lade være med at tænke på om livet bare en lang række af goddag og farvel?
Tak for en skøn tur Ole!
- skal vi ikke snart på vandet!!!
