Det regner og det regner og det regner og det har det gjort i to døgn. Mens jeg sidder her under forskibsteltet på Ottar kommer Klausen gående hen ad broen han har købt sig en sydvest ovre i skibsprovianteringen og smiler over hele hovedet - hatten luner helt ned i fødderne, siger han.
Vi har efterhånden nået et niveau af vådhed hvor man resignerer i forhold til at holde sig tør, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det, der er vigtigt er at holde overkroppen så tør og varm som man kan og fødderne varme men ikke nødvendigvis tørre, så skal man nok klare sig, men vådheden er frustrerende. En fordel er at vi har været ude i det fri så længe at kroppen har skruet op for sit naturlige varmeapparat hvilket betyder, at når man kommer inden døre får man det virkelig dårligt og sveder usædvanligt meget. Lige nu skal vi være glade for at 'varmeapparatet' er skruet op, for det gør at vi udholder klamheden og regnen.
Alt arbejde føles frygteligt besværligt og de arbejdsopgaver vi har liggende i forhold til at lave hanefoden til midtskødet, sikre dørkbrædderne foran spillet, fedte skøder m.m. ligger fuldstændig stand by. Nogen ting skal dog gøres og livet skal jo leves ombord på Ottar, men man skal hele tiden tænke over ikke at slæbe vand ind på de steder hvor der i det mindste er en smule tørt, altså under forskibsteltet og inde i soveteltet. Nogle opgaver, som at proviantere og hente brændstof til motoren samt hente vand slipper vi dog ikke for og de tvinger os også ud i vådheden, for vi skal jo gøre skibet klar til at komme videre hjem mod Roskilde.
Noget andet der har fået os ud i regnen er en tur til Kåseberga. I Kåseberga finder man Skandinaviens største stensætning 'Ales Stenar'. 59 sten er rejst i en formation som et skib med en længde på 67 meter og en max bredde på 19 meter. Stenene er rejst på en bakke 37 meter over havet. Oppe fra stensætningen er der en fantastisk udsigt over Østersøen. Stedet er i dagtimerne oversvømmet af turister også selvom det regner, men som vi fik at vide hvis man virkelig vil opleve stedet skal man komme der enten tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Nå men vi kørte derud med bus 322 op på formiddagen og nåede at spise stegte sild med mos og tyttebær på Kåseberga havn, hvorefter vi fortsatte op i Kåseberga by og drak kaffe og spiste vafler med syltetøj og flødeskum - ingen problem med fedt og kalorier vi får dem jo alligevel brændt af med lynets hast her i det fri.
Jeg håber vi sejler ud af Ystad i morgen og beder til at vinden vil komme og lege med mig og Ottar for det er ved at være tid, regn eller ej.
