Jeg kunne skrive meget om havregrøn og spisevaner om bord på Ottar i det hele taget men den tager vi senere, for det vil helt sikkert blive mere markant på hjemturen med skipper Esben, der er en stor ynder af f.eks. spegepølsemad med Nutella eller også er det Nutellamad med spegepølse. Vi burde virkelig sponsoreres at Nestle Nutella med de mængder vi omsætter om bord. Any way …
Kl. 5 i morges purrede skipper os fra vores ankervagt, sejlet skulle op efter at vi havde ligget for svej ud for Utklippan Södra Udde og ventet på at vinden friskede op. At sidde der på sin vagt og høre ternerne skrige og se fyrtårnet på Utklippan Södre Udde blinke ud til os er utroligt hyggeligt og er man træt kan man samtidig sidde og glæde sig til at komme ind i sin sovepose og gasse den.
Da Ole purrede klappede min sejlersjæl hemmeligt i hænderne, for jeg gider personligt ikke køre for motor, jeg kan sagtens se værdien af det men det huer mig ikke og siger mig absolut ingenting. Du kan være vis på at kører vi for motor sidder jeg så langt oppe i forskibet som man kan komme. Jeg vil sejle og jeg ønsker at sejle al slags sejlads i al slags vejr for dels at prøve mig selv af og prøve skibet af. Jeg har vidst skrevet før at for mig bliver skibet, besætningen og jeg selv i løbet af en tur til én organisme der bevæger sig af sted ud over vandet. Javel det er rart at komme i land men jo mere man er på vandet jo bedre bliver det også at komme ind og se byen eller naturen alt efter hvor man befinder sig. På dette punkt er vi meget forskellige som besætning hvilket måske også til dels hører sammen med sejlerfaring og sejllyst. Vi har nogle der bare gerne vil sejle som jeg og så har vi dem der spørger hvornår vi er i havn næste gang og egentlig helst ville i havn hver aften og tage et bad. Samme problematik med det at ligge for ganske let vind og ikke flytte sig, hvorpå man svinger motoren i vandet, hvad er det man vil, vil man sejle eller vil man nå frem til en destination?
Nå men op kom ankeret klokken 5 og op kom sejlet og Mads bryggede første omgang morgenkaffe og morgengrød til hold 1 mens hold 2 hoppede i teltet for at sove. Vi har sovepligt om bord når vi sejler i døgndrift. Jeg tror jeg før har skrevet at vi kører 4 timers ruller, dvs. 4 timer vagt og 4 timer sove, 4 timer vagt og 4 timer sove … Argumentet for sovepligten er at vi skal være udhvilede når vi overtager vagten og vi alle kan føle os trygge om bord og man ved at vi tager ansvar for hinanden og ansvar kan vi kun tage hvis vi er friske og vågne.
Inde fra teltet kunne man høre hold 1 og Ottar føre os stille op langs Ølands østkyst, hvor vi ligger med kurs mod Visby. At ligge enten på fordækket eller inde i teltet og høre vandets rislen forbi roret og skroget renser sjælen for enhver bekymring og nu hvor vi endelig har fået mobilsignal igen og har kunnet tjekke vejrudsigten er vi blevet beroliget, med tiltagende vind fra vest gående syd, og satser på at være i Visby om 24 timer eller deromkring. Any way vi håber og intet mere end det.
Én ting er dog sikker, Visby here Ottar comes!