Ystad

Tordenen rejser med voldsom hast over havet med retning mod os.
Tordenen rejser med voldsom hast over havet med retning mod os.
Udgivet 02/07-2011

Du kan godt planlæge men der er ingen garanti for at planlægningen holder.

Vi er noget forvirrede over vejrudsigten og tjekker den jævnligt på nettet – godt jeg har fået denne lille laptop med så jeg kan skrive til jer, for det betyder nemlig at vi også kan tjekke vejrudsigten. Meldingerne hjemme fra vore kære er, at en gigantisk tordenstorm har ramt visse dele af Danmark. Her knurrer tordenen kun lidt mens jeg sidder og skriver til dig og havgusen trækker ind over Ystad mens en sær kulde lægger sig om os.

Jeg elsker at sove på fordækket og har med fordel kunnet gøre det hver nat indtil nu uden at bekymre mig om regn og våd sovepose, men i går aftes da vi kom ind til Ystad var det slut. Heldigvis er det sådan at vi til Ottar har et dejligt forskibstelt, som Ole syede i sin tid da vi skulle til Gdansk, og som vi har brugt flittigt siden. Så op med teltet og så kunne det bare regne lige så tosset det ville og det gjorde det så også, faktisk helt til den årle morgen.

Luften har været lummer og fugtig lige indtil nu hvor jeg sidder og kigger på havgusen, der som tyk flødeskum lægger sig over Ottar og havnen. Formiddagen er blevet brugt på café besøg og fri leg og resten af dagen er blevet brugt til at tilhugge den nye rorvidje, fedte dørk, splejse sejsinger, slibe økser, vende skødeblokke og flytte ballast. Som bådsmand lærer jeg meget i disse dage om trimning af Ottar og oprigningen, Vibeke er en sand gave at have med og hun øser gerne af sin enorme viden. Jeg kan nu se at jeg har gjort en hel del ting forkert i forhold til oprigningen af Ottar og vi har som laug også en del at lære omkring at lægge ballasten korrekt så Ottar kommer til at ligge helt perfekt i søen og vi får den mest optimale sejlads muligt. Jeg tager gerne imod gaven ...

Så for søren nu lyner det og buldrer igen, vi håber at vi bliver forskånet for tordenstormen. Hov Vibeke kalder på mig nu, jeg skal komme op på kajen og se nogle sære skyer.

En massiv pølse af skyer ligger i horisonten og havet mod øst. Det ser virkelig vildt ud og det er helt tydeligt at der er regn i de skyer. Når jeg vender mig om er himlen sygt gul og et voldsomt tordenbrøl brager ned imod os, vi er bare små mennesker i naturens vold …

… der kom mit rejsebrev til at handle om noget helt andet end jeg lige havde planlagt for himlen flækkede i et vældigt lyn og torden vejret er over os, regnen pisker ned mens vi sidder og trykker os under forskibsteltet. Egentlig ville jeg jo have fortalt dig om det at skifte rorvidje men det blev vejret, der dominerede det hele. Egentlig er det fuldstændig som at sejle med vikingeskib, vejret afgør alt - du kan godt planlæge men der er ingen garanti for at det holder.


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer