Vis

Det var dejligt, at Limfjorden viste sig fra sin pæne side til modtagelsen af Havhingsten.
Vi var mange, der stod ved Oddesund og glædede os - fra det første glimt af det lysende rødgule sejl, der kom tilsyne i horisonten og til skibet kom i sin fulde længde.
Så rækkefølgen skulle være: første glimt, folk på stranden, skib med følge, fuld længde folk på broen. træt "besætningsmedlem"

Det var som taget ud af "Hvor smiler fagert den danske kyst" men også fra det mindre kendte digt af Helge Rode( mel Otto Mortensen)
Det store hav, som omspænder jorden,/er hvermands ven og er hvermands fjende;/Men der hvor havet gik ind i fjorden,-hvor blev der stille og dansk derinde.
Og solen smiler og vander blinker/og sagte kysser hver bølge sandet /Vær stille! Bøgenes blade vinker/ og det var Danmark som intet andet.

-Og så i Glyngøre om aftenen at se ned i skibet, og hvordan besætningren har "sovet" ovenpå årene. Ikke underligt at man kunne "fange" et træt besætningsmedlem.

Det har været sjovt og spændende t følge både ud-og hjemrejse. Tak for en god hjemmeside.
Hilsen Gerda Wittrup.
Thisted