Afslutningen på et spændende og udfordrende sommertogt

Skjoldungens sommertogt 2024
Udgivet: 26/07-2024

Fredag den 26. juli, dag 26 af Skjoldungens togt

Nu og da bliver mange ting anderledes end man har håber eller forventer, når man sejler med skibe. Det gælder selvfølgelig også Skjoldungen. Vi har næsten nået det mål, vi havde satset på, før vi tog på 4 ugers togt. Spændende og udfordrende sejladser, interessante oplevelser, møde med nye mennesker, vores fælles samarbejde, hvor styrker og svagheder går op i en højere enhed. Daglige gøremål som morgenmad, pakning af telte, skib, personligt og fælles grej, osv. osv. kræver stor empati og tolerance, når 7 mennesker tilbringer så meget tid sammen på så lidt plads, som Skjoldungen udgør.

Fra mere eller mindre krævende sejladser til madlavning og indkvartering. Ikke mindst det sidste har været en behagelig overraskelse. Venligheden og gæstfriheden hvor med vi modtages er overvældende. Medlemmer af foreninger og havnefogeder, som åbner deres foreningslokaler og faciliteter, giver stof til eftertanke.

Nogle mennesker rejser ud i den vide verden for at møde det store eventyr. Andre sejler med vikingeskib.

Turen er slut for denne gang og vi ligger i Rødbyhavn og venter på hjemtransport. Vi ses i Roskilde.

- Preben Saurberg


Oprettet af Carla Kjeldgaard Clausen