En dag på land med regn, blæst og ompakning

Udgivet: 16/07-2024

Mandag den 15. juli 2024, dag 15 på Skjoldungens togt.

Vores anden dag i Nyby havn er nu ved at være forbi. Vejret er ikke med os. Det har været regn og blæst meget af dagen, men det betyder intet for os, fordi vi har et dejligt opholdssted hos Røsnæs Havkajakklub/Røsnæs Sejlklub. Vi har mødt så meget gæstfrihed og er meget taknemmelige.

Ud på eftermiddagen besluttede vi at lægge vejen forbi Refsnæs Brugs og den meget smukke hollandske gallerimølle i Ulstrup. Vi var heldige at blive inviteret ind i møllen af de lokale murere. Hele møllen er i gang med en større renovering.

Da vi atter var tilbage i havnen, fik vi besøg af Christian Schou, som er et skattet 6’er laugs medlem.

Tidligt på eftermiddagen pakkede vi skibet, så vi kan sejle kl. 7 tirsdag, hvor vinden går i øst.

Humøret er højt, og vi er så klar til at komme afsted.

 

- Preben Sauerberg