Vikingeskibsmuseet står for en af de absolut mest stemningsfulde oplevelser, du kan få på Roskilde Fjord. Vi tilbyder aftensejladser i vores traditionelle, nordiske træbåde, der alene drives frem med årer og sejl - ligesom vikingerne i deres skibe for 1000 år siden!
Vi stævner ud fra Vikingeskibsmuseets havn på en ca. 3 1/2 time for at sejlads, der slutter lige inden solnedgang.
Afgangstiderne er fastsat efter dagens længde og skifter - ligesom Fjordens udseende og stemningen på vandet - med årstiden.
» Køb din billet online her...
Aftensejladser på Roskilde Fjord
Vikingeskibsmuseets aftensejladser sejles i traditionelle, nordiske træbåde. Bådene er efterkommere af vikingernes skibe og repræsentere en fællesnordisk kulturarv, der kan føres 1000 år tilbage i historien.
Alle deltagere om bord tager aktivt del i sejladsen, både med at ro båden ud og ind af Museumshavnen, og når der skal sættes sejl og trimmes tovværk.
Undervejs på sejladsen fortæller den erfarne skipper om Vikingeskibsmuseets arbejde med at bygge og sejle rekonstruktioner af vikingeskibe og om, hvad vi har lært om fortidens skibe ved at bidrage til at holde de traditionelle, nordiske bådtraditioner i live.
Sejlads i solnedgangen
Vejret er afgørende for, hvordan sejuladsen forløber. og hvor aftenturen går hen. Også dagens længde har betydning for aftensejladserne: Vi stævner ud fra Vikingeskibsmuseets havn ca. 3 1/2 time før solnedgang, så vi kan være tilbage i havnen inden det bliver mørkt. Afgangstiderne er derfor fastsat efter dagens længde og skifter - ligesom Fjordens udseende og stemningen på vandet - med årstiden.
Hvis vejr og vind er til det, planlægger vi at gå i land undervejs. Deltagerne er velkomne til at medbringe madpakker og aftenkaffe.
Glæd dig til den helt store sejladsoplevelse med årer, råsejl og duften af trætjære i næsen - og til at nyde den særlige stemning på vandet, når dag bliver til aften.
Datoer for aftensejladser i 2023:
30. juni 2023 kl. 18:30
12. juli 2023 kl. 18:00
26. juli 2023 kl. 18:00
18. august 2023 kl. 17:00
Hvor: Afgår fra Vikingeskibsmuseets museumshavn
Pris: 555 kr. for voksne og 440 kr. for børn under 18 år
Varighed: ca. 3½ time
» Køb din billet online her...
Bemærk:
• Vigtigt: Af hensyn til sikkerheden skal alle deltagere kunne forstå dansk eller engelsk.
• Vi forbeholder os ret til at aflyse sejladsen, såfremt vi ikke kan gennemføre sejladsen, grundet for få tilmeldte eller vejret lægger hindringer i vejen.
• Medbring varmt tøj.
• Børn under 4 år kan desværre ikke deltage i sejladserne.
• Billetten kan ikke refunderes med mindre sejladsen aflyses.
• Billetgebyr refunderes ikke.