”Jeg håber, I er gode til at ro. For I sejler i den forkerte retning!”
Så kort og klart var budskabet til besætningen om bord på Havhingsten, da 25 gaster torsdag aften besøgte DMI – Danmarks Meteorologiske Institut.
Ordene kom fra meteorolog Morten Sørensen. Han har de seneste tre år arbejdet for DMI, men kender udmærket livet til søs, for i mange år har han sejlet som 1. og 2. styrmand i rederierne Mærsk og Scandlines.
Problemet for Havhingsten er kort sagt retningen.
Når verdens største rekonstruktion af et vikingeskib til sommer sejler fra Roskilde, nord om Skotland og videre til Dublin, er det i stik modsat retning af de fremherskende vinde. De britiske øer og Danmark ligger nemlig midt på ’lavtryks-motorvejen’, som begynder ude i det nordlige Atlanterhav, hvor lavtrykkene dannes. Når lavtrykkene har etableret sig, kører de nærmest som biler i myldretidstrafikken i østlig retning mod kurs direkte mod Storbritannien og Danmark.
Kryds fingre for sydligt lavtryk
En sejlads på 1700 kilometer i stiv modvind, lyder som en barsk omgang, men helt så galt behøver det nu ifølge Morten Sørensen heller ikke at gå:
”Når I skal over Nordsøen og ud i Atlanterhavet, skal I helt klart krydse fingre for en række lavtryk, der går syd om Danmark. Hvis lavtrykkene bevæger sig ned i det nordlige Tyskland, vil der nemlig i den nordlige udkant af lavtrykket være vinde, som blæser fra øst mod vest”.
På den nordlige halvkugle er det nemlig sådan, at lavtryk drejer om sig selv modsat urets retning. Stik modsat er det med højtryk, som på den nordlige halvkugle drejer om sig selv med urets retning. På den sydlige halvkugle er det i øvrigt omvendt… men der er ikke aktuelle planer om, at Havhingsten skal krydse ækvator i denne omgang.
Et højtryk over Skandinavien kan også give de østlige vinde, som kan befri Havhingstens besætning for daglang roning og vabler på størrelse med tennisbolde.
Barske farvande ved Orkney
Meteorolog Morten Sørensen spurgte med en bekymret mine, om det er meningen at sejle igennem det berygtede Pentland Firth – det smalle stræde mellem Skotland og Orkneyøerne, som går for at være et af de vanskeligste farvande i verden at besejle og uden sammenligning det mest barske i Europa.
Som beskrevet andre steder på hjemmesiden, har skipper og hans styrmænd efter en researchrejse i det nordlige Skotland besluttet sig for, at finde en smutvej ind mellem øriget der skiller Nordsøen og Atlanterhavet.
”Det glæder mig at høre. For Pentland Firth er barske sager med meget stærk strøm og krappe bølger. Farvandet er så barskt, at selv de store containerskibe fra Mærsk med 100.000 hestekræfter i motorrummet sejler udenom, hvis der er optræk til dårligt vejr”.
Og havets kræfter er ikke at spøge med. Hos DMI holder meteorologerne et vågent øje med vejret til søs og laver på baggrund af observationerne forslag til sejlplaner for rederiernes skibe. Men af og til er det sket, at en stædig kaptajn har trodset DMI’s anbefalinger. Når stormvejret går allermest hedt for sig, kan selv 42 millimeter tykke stålplader blive revet fra hinanden og et 20 ton tungt anker blive flået af skibet.
Sikre udsigter fra øst
Morten Sørensen kunne i øvrigt fortælle sit publikum den lidt overraskende anekdote, at vejrudsigter generelt er mere sikre, når vejret kommer fra øst, end når det kommer fra vest. Det skyldes i al sin enkelthed, at der er mange vejrstationer på land, mens der er mange hundrede kilometer imellem vejrbøjer og skibe, der observerer vejret, ude i Atlanterhavet. Jo flere observationer – jo mere sikre bliver vejrudsigterne.
I forlængelse af den oplysning, ville en af Havhingstens tre styrmænd, Poul Nygaard, gerne vide, hvor hurtigt et uvarslet lavtryk kan opstå.
Hvis vi i juli ligger i Stavanger i Norge i godt vejr og beslutter at sætte kursen mod Orkney, fordi der ikke er antydning af et lavtryk – hvor lang tid har vi så at løbe på?
”Lavtryk kan opstå meget hurtigt. Især hvis det er et af de polare lavtryk med meget kold luft, der blæser ned fra nord. Men I sejler I juli, så jeg har svært ved at tro på, at I skulle blive ramt af et uvarslet polart lavtryk. Til jeres held er prognoserne om sommeren gode. Men I kan godt være uheldige at den polare front ligger over Skotland og Sydnorge, hvor den normalt jo ligger en del nordligere. langs den polare front kan der nemlig dannes lavtryk, vi ikke har forudset,” fortalte Morten Sørensen.
Fakta
DMI i tal
DMI har 400 ansatte. Cirka 70 ansatte er meteorologer. DMI bygger sine prognoser på observationer fra syv forskellige kilder:
- Isrekognoscering ved Grønland, hvor isbjerge kan være lige så store som Sjælland. Data om isens bevægelser har store betydning for søfarten. Kort over isen udgives en gang om ugen.
- Vejrdata fra skibe og bøjer ude på åbent hav.
- 100-150 vejrstationer spredt ud over hele Danmark.
- Vejrballoner som opsendes to gange i døgnet (kl. 12 og 24). Ballonerne sender data for 2. meter hele vejen op til 30-35 kilometer, hvorefter ballon og boks falder til jorden.
- Vejrsatellitter som der findes to typer af. Den ene type kredser i 800 kilometers højde rundt om jorden fra pol til pol. Et omløb tager cirka halvanden time. Den anden type kaldes geostationære satellitter og kredser i 36.000 kilometers højde og står over samme punkt på jorden.
- Vejrradar som for eksempel registrerer nedbør.
- Fly som automatisk sender data til DMI.
Alle data samles i en supercomputer og udgør grundlaget for meteorologernes beregninger og prognoser.
