Den 16-17. november 1811 forsvandt 44 handelsskibe ved Rødsand ud for Nysted på Lolland. Danmark var i krig med England og 120 handelsskibe var på vej fra Sverige med kurs mod England. Danmark førte en aggressiv politik med nålestiksangreb fra de såkaldte kaperskibe, som hurtigt kunne stikke ud fra kysten og borde handelsskibe. Handelsflåden blev derfor eskorteret af 8-10 engelske orlogsskibe, heriblandt linieskibene St. George og Defence. Begge skibe forliste ud for Thorsminde på Jyllands vestkyst juleaften 1811. Over 1300 søfolk druknede.
Under opankringen ved Rødsand blev den store armada af handels- og orlogsskibe overrasket af kraftig vind med orkanstyrke. Ankertrosserne på 30 skibe sprang, hvorpå skibene drev hjælpeløse omkring og blev aldrig set siden. 2 skibe forliste på stedet, medens 12 drev på land og blev efterfølgende overtaget og tømt af danskere.
Mange skibe mistede altså deres ankre og fra lokale fiskere ved vi, at området ved Rødsand er kendt for dets mange ankre.
Ved den marinarkæologiske undersøgelse, som Vikingeskibsmuseet har gennemført forud for byggeriet af den anden store havvindmøllepark ved Rødsand, blev der fundet 3 ankre og flere ankerkæder, der var mere end 100 år gamle og derfor beskyttet af museumsloven. Det ene anker var i fare for at blive ødelagt af byggeriet af vindmøllerne og det blev derfor besluttet, at bjærge dette, få det konserveret og bevaret for eftertiden. Ankeret var af den type, der har været forsynet med træstok og kunne derfor meget vel være et af de mange ankre, der gik tabt de stormfulde nætter i 1811.
Ankeret er ca. 2,40 m langt og har vejet omtrent 350 kg. Et anker der sandsynligvis har tilhørt et skib på 25-30 m’s længde.
Under samme dramatiske omstændigheder mistede det store engelske linieskib St. George i øvrigt dets master og dets kæmpestore ror. Roret blev fundet ved Rødsand i 2002, hvor det lå i området for den første af de store vindmølleparker ved Rødsand – den vindmøllepark, der i dag hedder Nysted Vindmøllepark.
Vikingeskibsmuseet forundersøger
I forbindelse med byggerier til havs, for eksempel vindmølleparker, havne, gasledninger og elkabler, foretager Vikingeskibsmuseets marinarkæologer undersøgelser af havbunden for at sikre, at byggeriet ikke ødelægger fortidsminder. Det kan for eksempel være stenalderbopladser, skibsvrag, forsvarsanlæg, anløbsbroer, havneanlæg og flyvrag, som er fortidsminder af stor kulturhistorisk værdi.
Forundersøgelserne kan afsløre meget vigtige fund. På grund af de våde og iltfattige omgivelser på og i havets bund, er de genstande der findes dernede meget ofte i en langt bedre stand end det som landjorden kan levere. Ofte ligger genstandene frit synlige på havbunden, andre gange ligger kulturskattene gemt nede i havbunden.
"Ankeret og begivenhederne omkring stormen for 200 år siden rummer en uhyggelig historie om krig og forlis. Det er svært at forestille sig, at en enkelt storm kan rive 44 skibe med sig, men dette anker og roret fra St. George, som vi fandt for syv år siden, er faste vidnesbyrd om hændelserne" fortæller afdelingsleder Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseets marinarkæologi som deltog i bjærgningen.
Ankeret er nu i Nationalmuseets bevaringsafdelings varetægt, som i den kommende tid vil undersøge det nærmere.
Fakta
Det er bygherren som bekoster forundersøgelser på havbunden i forbindelse med byggerier. I dette tilfælde er det energiselskabet E.ON Danmark som står bag havvindmølleparken, den såkaldte Rødsand 2. Når mølleparken er færdig, vil der være 90 vindmøller som tilsammen forsyner 200.000 husstande om året med miljøvenlig energi - svarende til 2% af Danmarks samlede energiforbrug.
Både den konkrete forundersøgelse, bjærgningen og den efterfølgende konservering af ankeret, betales af E.ON
