Publikumschef til Vikingeskibsmuseet

Er du motiveret af en strategisk ledelsesopgave på et af Danmarks mest fantastiske museer, og er du en dygtig leder af ledere?

Kan du skabe en stabil og sammenhængende drift, og kunne du tænke dig at have markant indflydelse på den oplevelse og det univers, som skal møde gæsten i Nyt Vikingeskibsmuseum fra 2029?

Så er du måske Vikingeskibsmuseets nye publikumchef.

Levende international kulturhistorie 

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et statsanerkendt kulturhistorisk museum og en international museumsattraktion med tre stjerner i Michelins guide. Museet besøges årligt af ca. 180.000 gæster, hvoraf 75 % kommer fra udlandet.

Som gæst træder du ind i et levende maritimt univers.

Du ser de fem originale vikingeskibe og kommer tæt på de eksperimentalarkæologiske byggeprojekter på museets bådeværft.

Du oplever de nordiske klinkbyggede både, der er optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.

Du kan deltage aktivt i museumsoplevelsen – også i sejlads på fjorden.

Skab rammerne for helstøbte oplevelser

Som publikumschef er det din fornemste opgave at skabe rammer for en helstøbt publikumsoplevelse, der tiltrækker, engagerer og begejstrer gæster fra hele verden.

Du kommer ombord i et veldrevet museum, der netop har opnået den højest mulige bedømmelse, ’meget tilfredsstillende’, i Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering.

Du tiltræder på et tidspunkt, hvor der er fokus på organisationsudvikling, trivsel, forberedelse af museets kommende strategiperiode og udvikling af Nyt Vikingeskibsmuseum. Du får medansvar for at tilpasse museet til den fremtidige drift, den nye museumsreform og den grønne omstilling.

Overgangen til et nyt museum

Frem til åbningen af det nye museum i 2029 har du ansvar for at opretholde en attraktiv publikumsoplevelse og en stabil drift i de eksisterende rammer. Samtidig vil du skulle forberede hele publikumsafdelingen på (overgangen til) den nye virkelighed i Nyt Vikingeskibsmuseum.

Her er kunsten at bevare gæsternes lyst til at komme på besøg i en periode, hvor forventningen retter sig stadig mere mod det nye.

Som publikumschef på Vikingeskibsmuseet er du sikret en rolle, der udvikler sig, og som kontinuerligt vil udvikle og udfordre dig som leder.

Ansøgningsfrist: 13. august 2024

Du finder yderligere oplysninger om jobbet i den uddybende job- og personprofil.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024

» Du søger jobbet gennem linket her...