Skoletjenestens corona-tiltag
Grundet COVID-19 situationen er vores eksisterende undervisningsaktiviteter blevet tilpasset, så de lever op til sundhedsmyndighedernes krav. Nogle få undervisningstilbud kan ikke gennemføres på nuværende tidspunkt.
Løbende tilpasning
Undervisningen vil løbende blive tilpasset myndighedernes anbefalinger og de aktuelle ændringer fremgår af de enkelte forløbsbeskrivelser. Har du specifikke spørgsmål til tilbuddene, er du velkommen til at kontakte museets Booking eller leder af Skoletjenesten Kathrine Noes Sørensen.
Hygiejne-regler for undervisningsaktiviteter på Vikingeskibsmuseet
- Undervisningen på Vikingeskibsmuseet starter og slutter med, at alle børn og voksne afspritter deres hænder. Har I behov for at vaske hænder, når I ankommer, skal det gøres inden tidspunktet for undervisningens start. Bookingbekræftelsen vil indeholde oplysninger om, hvor I finder museets toiletter, som I kan benytte til formålet.
- I vores undervisningsforløb inddrager vi artefakter, genstande og lignende. Disse bliver undervejs håndteret og efterfølgende rengjort efter myndighedernes retningslinjer og anbefalinger på området.
- Øvrige kontaktflader på museet bliver rengjort jævnligt efter Kulturministeriets anbefalinger.
- I undervisningsforløbene skal der holdes 2 meters afstand til museumsunderviseren, når hele klassen undervises.
Er der tale om vejledning og instruktion mellem museumsunderviseren og 1 elev, holdes der 1 meters afstand mellem underviser og elev.
Opretholdes der 1 meter regel eleverne imellem i børnegruppen eller klassen, bedes du informere om dette, når du bestiller dit besøg.
Book undervisningsforløb
Klik her for at udfylde vores formular
Her udfylder I alle relevante oplysninger om klassen og angiver, hvilke datoer I ønsker undervisning.
Det er også muligt at besøge Vikingeskibsmuseet uden undervisning, dog er der bedre plads ved en aftalt besøgstid.
Har du spørgsmål kan bookingen kontaktes:
E-mail: booking(a)vikmus.dk
Telefon: +45 46 300 253
Telefontid Bookingen: Hverdage 10-14
Kontakt gerne bookingen 5 uger før dit besøg, så har vi de bedste chancer, for at skabe gode rammer for jeres besøg.