Til læreren...

Historier ombord

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser samt skriveopgaver.

Opgaven omhandler emner som:

• Skriftlige kilder til vikingetiden
• Livet ombord på Havhingsten fra Glendalough
• Fortællen og fortællinger
• Skriveforløb
• Genrebegreb

Opgaven indeholder to typer af opgaver; henholdsvis omkring logbøger og om at forfatte en historie. Logbogen bruges til at nedskrive faktuelle oplysninger i relationen til sejladsen samt umiddelbare iagttagelser af livet ombord på skibet, mens dagbogen indeholder en mere reflekteret tekst. Tilsammen giver de to former for bøger et godt og nuanceret helhedsindtryk af sejladsen og oplevelser undervejs.

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer være med til at løse opgaven: Styresmand og skipper, Skjald og PR-medarbejder, Feltskærer og Sygeplejerske, Madsvend og hovmester, Bådebygger og filungar og De skriftlige kilder til vikingetiden. Klassen kan hente inspiration fra vikingekvad eller sagatekster. Til historien fra Havhingsten kan klassen læse nyhedsbrevene her på hjemmesiden eller læse avisartikler for at finde frem til genrer indenfor journalistik.

I Folkeskolens mellemtrin kan opgaven indgå i et tværfagligt forløb mellem historie og dansk. Den kan evt. kædes sammen med udvalgte dele af opgaverne runer og Hvem skriver historie i et emne om historiefortælling og skriftlige kilder til vikingetiden. De kan arbejde med kategorierne: Hvem handler historien om? Hvor foregår den? Hvordan skal den begynde?

Udvalgte dele fra førnævnte opgaver, samt opgaven Kildekritik og historisk metode kan knyttes sammen i et emne omkring skriftlige kilder i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Fag: Historie, Dansk.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.

Hvem skriver historien

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser og til skriveopgaver.

Opgaven omhandler emner som:

• Skriftlige og arkæologiske kilder til vikingetiden
• Kildekritik
• Fortællen og fortællinger
• Skriveforløb
• Synet på vikingerne

Opgaverne tager primært udgangspunkt i de kilder vi kender fra Storbritannien og Irland, men også den arabiske, rejsende Ibn Fadlans møde med og beskrivelse af vikingerne er sjov at inddrage i undervisningen. På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer og historiske steder hjælpe med at løse opgaven: Skriftlige kilder til vikingetiden, arkæologiske kilder til vikingetiden, Vikingerne i England, Irland, Limerick, York, Orkney, Isle of Man, Iona, Largs og Feltskærer og sygeplejersken.

Begynd evt. undervisningen med en øvelse, hvor eleverne går sammen to og to, og vælger en episode, som begge har overværet eller deltaget i. De går derefter hver til sit og skriver ned, hvordan de hver især oplevede episoden. De færdige kildetekster læses og eleverne diskutér, om der er den samme opfattelse af episoden, eller om der er lagt vægt på forskellige ting. Til sidst overvejes, hvorfor der kan være forskellige tolkninger af den samme episode.

Senere i undervisningen kan eleverne finde fremstillinger af vikinger fra forskellige tider eller kontekster (eller find selv eksempler herpå). Det vil være muligt herudfra at diskutere, hvorfor man til forskellige tider og i forskellige situationer beskriver vikingerne forskelligt.

Opgaven kan indgå i et tværfagligt forløb mellem historie og dansk. Den kan evt. kædes sammen med udvalgte dele af opgaverne runer og historier ombord i et emne om historiefortælling og skriftlige kilder til vikingetiden. De kan arbejde med kategorierne: Hvem handler historien om? Hvor foregår den? Hvordan skal den begynde?

Fag: Historie, Dansk.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse.

Kongemagt og samfund

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Lav en læderpung.

Opgaven omhandler emner som:

• Riget samles – Danmarks tilblivelse
• Magten samles
• Vikingernes borge
• Bydannelse og samfund
• Byttehandel og møntøkonomi

På Havhingstens hjemmeside kan følgende emner under menupunkterne Vikingetidens samfund og Vikingetiden i Skandinavien være med til at løse opgaven: Ribe, York, Århus, Roskilde, Kongemagt og statsdannelse, Byerne opstår, Kristendom og udenrigspolitik og Byttehandel og møntøkonomi. Temaerne Arkæologiske kilder, Skriftlige kilder og Billedlige kilder rummer endvidere oplysninger om, hvilke kildetyper der kan bruges, når vi prøver at danne os et billede af vikingetidens samfund.

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til yderligere undersøgelse. Der findes flere hjemmesider om netop dette emne bl.a. www.vikingemuseet.dk, der giver et indblik i Vikingebyen Aros.

Opgavens spørgsmål er underinddelt i tre temaer; Kongemagt og samfund, Vikingernes borge og Mønter og handel. Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

Opgaven eller dele af den kan indgå i flere forskellige emnearbejder, f.eks. Danmarks tilblivelse som en del af kernestoffet i gymnasiet. Opgaven kan også være del af et emne om hvilke kilder, vi har til vikingetiden. De arkæologiske, de billedlige og de skriftlige kilder kan alle give forskellige oplysninger om vikingernes samfund. De har hver især deres fordele og ulemper, der kan diskuteres i undervisningen.

Opgaven kan ligeledes indgå i kombination med flere andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Bl.a. Danske byer, Byens historier, Da danerne blev kristne og Kildekritik og historisk metode.

Fag: Billedkunst, Historie, Dansk, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og gymnasiet.

Kriger og kamp

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Vikingernes bue og pil, bl.a. med en instruktion til at lave sin egen jagtpil og rollespillet Kampen om England.

Opgaven omhandler emner som:

• Krigsskibets udrustning
• Vikingekrigeren og hans udrustning
• Normanner kontra saksere/englændere
• Vikingetiden kontra nutid
• Kampen om England
• Vikingerne i England

På Havhingstens hjemmeside kan følgende historiske steder og emner være med til at løse opgaven: Holumen og gaster, Clontarf, Iona, Vikingerne i England, De skriftlige Kilder til vikingetiden, De billedlige kilder til vikingetiden, Hastings, Stamford Bridge, Kampen om England, Aggersborg og rollespillet Kampen om England. Brug også biblioteket og internettet til yderligere inspiration og informationssøgning. Bl.a. www.youtube.com rummer en række videoklip med vikingekampgrupper, der rekonstruerer kampelementer fra Slaget ved Hastings anno 2006.

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

Opgaven eller dele af den kan indgå i flere forskellige emnearbejder, f.eks. Vikingernes Krigsskib, Vikingerne i England, Kampen om England, Kilder til vikingetiden, og kan derfor indgå i kombination med flere andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Bl.a. Skibsbygning, Vikingerne i England, Kampen om England, Hvem skriver historien? og kildekritik og historisk metode.

Fag: Sløjd, Billedkunst, Historie, Dansk, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og gymnasiet.

Kampen om England

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarkene Instruktion til rollespilssværd, Instruktion til rollespilsskjold, Kampen om England - et rollespil.

Opgaven omhandler emner som:

• Det politiske magtspil
• Kampen om den engelske trone
• Kilder til slaget ved Hastings
• Krig og kamp
• Familie og slægt
• Rollespil

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer, personer og historiske steder være med til at løse opgaven: Kampen om England, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Vilhelm Erobreren af Normandiet og England, Harald Hårderåde af Norge, Harold Godwinson af England, Svend Estridsen af Danmark, Hastings og Stamford.

Brug Bayeux-tapetet som en vigtig billedlig kilde til kampen om England. Bogen Bayeux-tapetet - Og slaget ved Hastings af Mogens Rud giver en grundig gennemgang og fortolkningen af tapetet.

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til inspiration og yderligere informationssøgning. Der findes gode børnebøger om kampen om England, bl.a. Dværgen fra Normandiet af Lars Henrik Olsen.

Rollespillet Kampen om England er et spilbaseret undervisningsmateriale om Slaget ved Hastings i 1066 til brug for elever i Folkeskolen. Rollespillet er konstrueret således, at det enten kan spilles af en enkelt klasse eller flere klasser eksempelvis i løbet af en blokdag. Undervisningsmaterialet indeholder det historiske og episke ramme for slaget samt en præsentation af spillets roller. Derudover er der udviklet værktøjsark til rollespilssværd og -skjold, ligesom der er ideer til kampaktiviteter i rollespillet.

Det er muligt at få rollespilsledere ud på skolen. Se navne på kontaktpersoner i værktøjsarket Kampen om England.

Opgaven er tænkt til folkeskolens mellemtrin, men enkelte dele af opgaven kan bruges i gymnasiet i kombination med andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside.

Opgaven eller dele af den kan indgå i flere forskellige emnearbejder, f.eks. Det politiske magtspil – dengang og nu, Vikingernes Krigsskib, Vikingerne i England, Kampen om England, Kilder til vikingetiden, og kan derfor indgå i kombination med flere andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Bl.a. Skibsbygning, Vikingerne i England, Kampen om England, Hvem skriver historien?, og Kildekritik og historisk metode.

Fag: Sløjd, Billedkunst, Historie, Dansk, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og gymnasiet.

Nordens Guder

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til praktisk øvelse, samt værktøjsarket En torshammer i ben.

Opgaven omhandler emner som:

• De nordiske guder
• Overtro
• Hedenske fester og ritualer

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer og historiske steder være med til at løse opgaven: De nordiske guder, Kristendommen kommer til Danmark, Kristendom og udenrigspolitik, Skriftlige kilder til vikingetiden, Colonsay, Brough of Birsay, Scar, St. Magnus Cathdral, Hedeby og Århus. Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til inspiration og informationssøgning. Der findes især gode børnebøger om de nordiske guder, bl.a. serien om Erik Menneskesøn af Lars Henrik Olsen.

Opgaven er tænkt til folkeskolens mellemtrin, men enkelte dele af opgaven kan bruges i gymnasiet i kombination med andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside.

Opgaven kan evt. kombineres med følgende andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside: Da danerne blev kristne og de hedenske barbarer.

Fag: Kristendomskundskab, Dansk, Historie, (Religion).

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse (og Gymnasiet).

Da danerne blev kristne

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og værktøjsark.

Opgaven omhandler emner som:

• Vikingernes mødes med kristendommen
• Kirkebyggeriet
• kristendommen udbredelse

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer og historiske steder være med til at løse opgaven: De nordiske guder, Kristendommen kommer til Danmark, Kristendom og udenrigspolitik, Skriftlige kilder til vikingetiden, Roskilde, Hedeby og Århus. Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til inspiration og informationssøgning. Der findes flere skønlitterære bøger, som beskriver vikingernes møde med kristendommen. Bl.a. Thors død af Poul Abildgaard.

Vikingernes overgang til kristendommen foregik forholdsvist roligt. Men i andre tilfælde har overgangen fra en religion til en anden været blodig. Det kunne være udgangspunkt for et tema om religioner og udbredelse af religioner.

Værktøjsarket En Torshammer i ben kan danne oplæg til et tema om overgangen fra asetroen til kristendommen.

Opgaven er tænkt til folkeskolens mellemtrin, men enkelte dele af opgaven kan bruges i gymnasiet i kombination med andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside.

Opgaven kan evt. kombineres med følgende andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside: De nordiske guder og de hedenske barbarer.

Fag: Kristendomskundskab, Dansk, Historie, (Religion).

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse (og Gymnasiet).

De hedenske barbarer

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og værktøjsark.

Opgaven omhandler emner som:

• Mødet med vikingerne
• Kilder til mødet med vikingerne
• Kildekritik
• Mellem fortid og nutid

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer og historiske steder være med til at løse opgaven: Kristendommen kommer til Danmark, Historiske personer, Kristendom og udenrigspolitik, Skriftlige kilder til vikingetiden, Vikingerne i vest og Arkæologi og historie.

Eleverne kan selv finde fremstillinger af vikinger fra forskellige tider eller kontekster (eller find selv eksempler herpå). Det vil være muligt herudfra at diskutere, hvorfor man til forskellige tider og i forskellige situationer beskriver vikingerne forskelligt.

Opgaven kan indgå i et tværfagligt forløb mellem historie og dansk. Den kan evt. kædes sammen med udvalgte dele af opgaverne runer og historier ombord i et emne om historiefortælling og skriftlige kilder til vikingetiden. De kan arbejde med kategorierne: Hvem handler historien om? Hvor foregår den? Hvordan skal den begynde?

Opgaven er tænkt både til folkeskolen og gymnasiet. Opgaven kan kombineres med andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Eksempelvis: Hvem skriver historien, Vikingerne i England og Da danerne blev kristne.

Fag: Historie, dansk Kristendomskundskab (Religion).

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og Gymnasiet.

Runer

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser, forslag til skriveopgave, samt værktøjsarket Runealfabet.

Opgaven omhandler emner som:

• Runer
• Skriftlige kilder til vikingetiden
• Udsmykning/billedsten i vikingetiden.

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer og historiske steder hjælpe til med at løse opgaven: Maes Howe, Hedeby, Århus, Statsdannelse, Hedenskab og Kristendom, De skriftlige kilder til Vikingetiden og de billedlige kilder til vikingetiden. Eleverne kan også søge materialer og inspiration på biblioteket og internettet, bl.a. eksempler på rune- og billedsten.

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

I Folkeskolens mellemtrin kan opgaven evt. kædes sammen med udvalgte dele af opgaverne Den gode historie, historier ombord, Hvem skriver historie og De hedenske barbarer i et emne om historiefortællere og skriftlige kilder til vikingetiden.

Udvalgte dele fra førnævnte opgaver, samt opgaven Kildekritik og historisk metode kan knyttes sammen i et emne omkring skriftlige kilder i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Opgaven kan også benyttes i helt andre sammenhænge omkring skrifttegn og sprog i forskellige dele af verdenen og til forskellige tider.

Fag: Billedkunst, Historie, Dansk.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.

Skibsbygning

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Vikingefarver.

Opgaven omhandler emner som:

• Vikingetidens skibsbygning
• Kilder til vikingetiden
• Vikingernes farver
• Havhingsten dengang og nu
• Havhingsten et eksperimentelarkæologisk forsøg

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer, historiske steder og logbøger være med til at løse opgaven: Bådsmandens logbog, Skippers logbog, De arkæologiske kilder, De billedlige kilder, Dublin, Roskilde. Se også oplægget om Langskibe under lup. Skibets nyheder fra togtet til Dublin 2007/2008 kan også bruges som inspiration. 

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

Et emnearbejde om eksperimentalarkæologi og kilder til vikingetidens skibsbygning vil være oplagt til at arbejde problemorienteret med vores viden om fortiden, især for gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Til dette emnearbejde kan evt. også knyttes dele af opgaverne Sejlads og Råsejlet. Ud fra de indsamlede data fra logbøger og oplevelser fra togtet kan eleverne danne sig et billede af, hvorvidt rekonstruktionen af Skuldelev 2 er lykkedes, samt hvad den kan bibringe os af viden om vikingetidens skibsbygning og samfund.

I folkeskolen kan et emne om skibets opbygning, materialer, håndværkere, rigning, og udsmykning, suppleres med nogle af de praktiske øvelser. Spørgsmålet om kilder til vikingetidens skibsbygning vil dog sagtens kunne inddrages her.

Fag: Natur/teknik, Sløjd, Historie, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og Gymnasiet.

Skibskost

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, computerspillet SEASTALLION ATTACK og værktøjsarket Mad i vikingetiden.

Opgaven omhandler emner som:

• Skibskost i vikingetiden
• Skibets logistik
• Havhingsten dengang og nu
• Den fysiske præstation
• Mad i vikingetiden

På Havhingstens hjemmeside kan følgende tema være med til at løse opgaven: Madsvend og hovmester, men læs især fra togtet til Dublin 2007/2008. Brug bibliotek og internettet til videre informationssøgning.

Opgaven kan f.eks. indgå i et emne om livet ombord, sammen med opgaverne Skibets vagtplan, Skippers lov, Spil, Historier ombord og Sejlads. Dette emne kan suppleres med følgende materiale Vikinger på Nordatlanten, som bl.a. omhandler de ekstreme forhold, vikingerne måtte håndtere under sejladserne på åbent hav. 

Denne opgave er selvfølgelig oplagt som afslutning på et emne om vikingetiden. En ordentlig fest – i vikingestil – som afslutning.

Fag: Hjemkundskab, Natur/teknik og historie.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.

Skippers lov

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til skriveopgaver.

Opgaven omhandler emner som:

• Organisation på skibet
• Styrmand og Skipper
• Livet ombord
• Kilder til Vikingetiden

På havhingstens hjemmeside kan følgende temaer være med til at løse opgaven: Holumen og gaster, Styresmand og Skipper, De arkæologiske kilder til vikingetiden, billedlige kilder til vikingetiden, de skriftlige kilder til vikingetiden. Logbøger og dagbøger fra togtet til Dublin 2007/2008 og kommentarer fra skrivebordet kan ligeledes være til inspiration.

Opgaven kan f.eks. indgå i et emne om livet ombord, sammen med opgaverne Skibets vagtplan, Skibskost, Spil, Historier ombord og Sejlads. Dette emne kan suppleres med følgende materiale Vikinger på Nordatlanten, som bl.a. omhandler de ekstreme forhold, vikingerne måtte håndtere under sejladserne på åbent hav.

Opgaven kan også være del af et emne om hvilke kilder, vi har til vikingetiden. De arkæologiske, de billedlige og de skriftlige kilder kan alle give forskellige oplysninger om vikingerne. Dog har de hver især deres fordele og ulemper, der kan diskuteres i undervisningen. Gulatingsloven, der nævnes i denne opgave, er nedskrevet efter vikingetiden. Hvilke problemer kan det betyde og hvorfor?

Fag: Historie, Natur/teknik og Dansk.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. Klasse.

Spil

Denne opgave indeholder forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Mølle og Lillemølle.

Opgaven omhandler emner som:

• Vikingernes fritid
• Livet ombord
• Spil

På Havhingstens hjemmeside kan følgende historiske steder og temaer være med til at løse opgaven: Holumen og gaster, Lewis og Århus. Eleverne kan på internettet finde spilleregler til yderligere spil fra vikingetiden. Bl.a. nefatavl og Kub.

Fag: Billedkunst og Historie.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. Klasse

Vikingernes udseende, tøj og smykker

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket En torshammer af ben.

Opgaven omhandler emner som:

• Vikingens udseende
• Vikingens tøj
• Vikingens smykker
• Kilder til Vikingernes udseende, tøj og smykker
• Billeder af vikingen

På Havhingstens hjemmeside kan følgende historiske steder og temaer være med til at løse opgaven: Lindholm Høje, Ballyholme, Dublin, Larne, Caithness, Isle of Man, Eigg, Iona, Lewis, Colonsay, Brough of Birsay, Scar, Arkæologiske kilder til vikingetiden, Hvordan så vikingerne ud, Billedkilder til vikingetiden og Feltskærer og sygeplejerske.

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til yderligere undersøgelse. Lad dem bl.a. finde andre gravfund og forskellige billedlige fremstillinger fra vikingetiden, eksempelvis: Mammengraven, Bayeux-tapetet og gotlandske billedsten.

Begynd evt. undervisningen med en øvelse, hvor eleverne tegner eller maler deres egen fortolkning af en viking. Senere i undervisningen kan eleverne finde billedlige fremstillinger af vikinger fra forskellige tider eller kontekster (eller find selv eksempler herpå). Det vil være muligt herudfra samt fra deres egne tegninger at diskutere, hvorfor man til forskellige tider og i forskellige situationer opfatter/fremstiller vikingerne forskelligt. Find evt. inspiration i bogen Billeder af vikingen og hæftet Alle tiders viking, udgivet af Skoletjenesten.

Opgaven er primært til folkeskolen, men emnet omkring billeder af vikingen kan benyttes til undervisning i Gymnasiet og bl.a. indgå i en diskussion af vores (mis)brug af fortiden i nutiden og den historiske bevidsthed. Se bl.a. vores oplæg Billedet af vikingen og tilhørende spørgeskema. Undervisningsforløbet Billeder af vikingen kan også bookes på Vikingeskibsmuseet.

Fag: Håndarbejde, Billedkunst, Natur/Teknik, Historie og Dansk.

Niveau: Folkeskole 4. -10. klasse og Gymnasiet.

Død og begravet

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og omhandler emner som:

• Vikingetidens gravskikke
• Skibsbegravelser
• Gravgaver som kilder til vikingetiden

På Havhingstens hjemmeside kan følgende historiske steder og temaer være med til at løse opgaven: Lindholm Høje, Arkæologiske kilder til vikingetiden, langskibe under lup, Kristendommen kommer til Danmark, Hvordan så vikingerne ud og Holumenn.

Der er fundet fornemme grave med mange gaver, bl.a. Mammengraven ved Viborg i Jylland. De døde blev også begravet i skibe. Vi kender skibsgrave fra Ladby og fra Oseberg og Gokstad i Norge. Vikingemuseet Ladby har flere oplysninger om gravskibe.

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til yderligere undersøgelse. Lad dem bl.a. finde andre gravfund og forskellige billedlige fremstillinger fra vikingetiden, eksempelvis: Mammengraven, Bayeux-tapetet og gotlandske billedsten.

Opgaven er primært til folkeskolen. Opgaven kan udbygges til gymnasieskolen ved at inddrage teksterne fra menupunktet Langskibe under lup.

Fag: Historie, kristendom og Dansk.

Niveau: Folkeskole 4. -10. klasse og gymnasiet.

Sejlads

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til skriveopgaver, forslag til praktisk øvelse, værktøjsarkene Med vikingerne til søs og Vikingernes Knob, samt et link til 3D-model af Havhingsten, hvor man kan prøve forskellige sejlindstillinger.

Opgaven omhandler emner som:

• Sejlføring på et vikingeskib
• Skibets fart- og manøvreegenskaber
• Skibets logbog
• Sejlads

På Havhingstens hjemmeside kan følgende logbøger og dagbøger, og temaer være med til at løse opgaven: Bådsmandens dagbog, Skippers dagbog, De billedlige kilder, Sejl og trim samt arket Med vikingerne til søs. Derudover kan andre dagbøger og historier fra skibets togt til Dublin 2007/2008 også være til inspiration.

På Havhingstens hjemmeside findes også opgaverne: Bestikregning, Råsejlet, Natur eller sansenavigation og Solkompasset, som kan kombineres med denne opgave i et emnearbejde omkring vikingernes skibe og skibsfart. Klassen kan også kombinere et undervisningsforløb med en sejltur på Vikingeskibsmuseet. 

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser. I gymnasiet er opgaven mest relevant i sammenhæng med andre foreslåede opgaver fra hjemmesiden.

Fag: Natur/teknik, Matematik, Historie, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.

Natur- eller sansenavigation

Formålet med opgaverne er at give eleverne en indføring i vikingetidens navigation.

Målet er, at de skal kunne bruge/afprøve nogle af teknikkerne under sejladsen på Roskilde Fjord eller hjemme i skolen og derved opnå en større forståelse for vikingernes evner som søfolk.

Den metode, der anvendes i opgaverne er en praktisk "leg" med begreberne. Udførelsen af opgaverne skal ikke nødvendigvis foregå på vandet, men skal have en tæt overførselsværdi til brug på fjorden. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i børnenes egen hverdag, så koblingen til vikingernes virkelighed kan opstå umiddelbart uden lange forklaringer.

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til praktisk øvelse.

Opgaven omhandler emner som:

• Naturnavigation
• Landtoning
• Astronomi
• Skibets fart- og manøvreegenskaber
• Sejlads

På Havhingstens hjemmeside kan følgende logbøger og dagbøger, og temaer være med til at løse opgaven: Bådsmandens dagbog, Skippers dagbog samt arket Med vikingerne til søs. Derudover kan andre dagbøger og historier fra skibets togt til Dublin 2007/2008 også være til inspiration.

På Havhingstens hjemmeside findes også opgaverne: Råsejlet og Solkompasset, som kan kombineres med denne opgave i et emnearbejde omkring vikingernes skibe og skibsfart. Klassen kan også kombinere et undervisningsforløb med en sejltur på Vikingeskibsmuseet.

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser. I gymnasiet er opgaven mest relevant i sammenhæng med andre foreslåede opgaver fra hjemmesiden.

Fag: Natur/teknik, Matematik, Historie, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.

Bestikregning

Denne opgave arbejder med almindelig multiplikation i formlen D=V*t. Man kommer omkring emner som:

• Trække to tidspunkter fra hinanden og regne timer:minutter om til decimaltimer
• Beregne distance som produktet af hastighed og tid
• Afsætte vinkler med vinkelmåler
• Afsætte distancer i et målestoksforhold

Når opgaven er løst, kan man gå videre med at problematisere, hvordan man så finder ud af, hvad ens hastighed er. Her benyttes formlen også; blot med hastigheden som den ubekendte.

Man kan også snakke om, hvordan man mon har målt tid. Prøv at sætte en gruppe til inde i hovedet at tælle til 60 sekunder – nogle bare med tallene, andre med "en-kasser-øl, to-kasser-øl, …" eller en lignende remse, og se hvem der rammer bedst.

Der skal udskrives opgavearket Bestikregning og bruges blyant og vinkelmåler; evt. en lineal.

Fag: Matematik.

Niveau: Folkeskole

Sejlegenskaber (flere opgaver)

Der er udarbejdet en række opgaver, som sigter på at analysere Havhingstens sejlegenskaber for henholdsvis sejl og årer. Eleven kan med andre ord selv gennemføre meget af den forskning, som Vikingeskibsmuseet skal i gang med efter togtet til Dublin. Opgaverne kan med fordel løses i den viste rækkefølge, og det vil være oplagt at fremlægge resultaterne i en samlet rapport til slut.

Datasættet, som skal bearbejdes udgøres af skibets geografiske koordinater (observeret ved hjælp af GPS) samt en række andre navigationsmæssige og meteorologiske målinger. Alt dette er samlet i en zippet, semikolonsepareret tekstfil Datalogger til download fra Værktøjer i opgavens højre spalte. Denne tabel kan bruges som grundlag for en masse øvelser i datavalidering, kildekritik, søgning og sortering, beregninger og kolonneopdateringer og meget mere. Opgaverne kan alle med fordel løses ved hjælp af regneark og/eller GIS, og kan indarbejdes i bredere undervisningsforløb om for eksempel GPS-systemet, statistik og kartografi.

Tophastighed handler om sortering af og forespørgsler på data, formidling af data samt ikke mindst naturvidenskabelig kildekritik! Brug eventuelt øvelsen i et forløb om GPS-navigation. I kan bruge nogle af Internettets mange gode hjemmesider om GPS-systemets opbygning og virkemåde.

Roning handler ligeledes om søgning og sortering af data, og lægger op til perspektivering ved hjælp af informationssøgning på resten af sitet.

I Krydsegenskaber skal man udregne differencen mellem vindretningen og den styrede kurs (Geografi: problematisér evt. også forholdet mellem styret kurs, BoatHdg, og beholden kurs, COG). Løses opgaven i regneark, skal man således opsætte en formel, der tilgodeser positive/negative vinkler og omregner vinkler større end 180°. Herefter er det en simpel sorteringsopgave at finde minimumsværdien for de målinger, hvor skibet går for sejl. Det kan eventuelt svare sig at slå ned på en krydsetape eller et krydsforsøg; for eksempel 13. og 30. juli samt 2. august.

Vendinger er en analyse af hvor meget Havhingsten taber på en vending. Opgaven kan enten løses på papir eller ruten kan tegnes som graf i et regneark, men GIS kan med fordel anvendes; for eksempel kan man lave et tematisk kort med hastigheden som z-værdi afbildet med farve eller signatur. Ved løsning på papir kan det være en fordel at omregne de geografiske koordinater til et metrisk koordinatsystem. Det er nemmest at slå ned på et egentligt krydsforsøg; se dagene 30. juli og 2. august.

Fartrosen er et meget direkte udtryk for skibets sejlegenskaber og et godt eksempel på en praktisk anvendelse af et polardiagram. Opgavens kerne er sortering af data, så den enkelte kurve kun indeholder målinger ved samme vindstyrke og sejlareal. Man kan også vælge at slå ned på datoerne 2.-3. august, hvor der udfor Lagavulin er foretaget cirkulære forsøgssejladser netop med henblik på fremstilling af en fartrose. Husk at udregne vinklen mellem vindretning og styret kurs som i Krydsegenskaber.

GIS og kortlægning er et oplæg til løsning af de øvrige opgaver ved hjælp af GIS, men lægger også op til fremstilling af tematiske kort og andre analyser af de målte data. Problematisér eventuelt GPS og overvågningssamfund på baggrund af de oplysninger om og tolkninger af begivenhederne ombord, som man kan udlede af GPS-sporet.

I alle opgaverne henvises til en fælles Hjælp til opgaver om sejlegenskaber, hvorfra man også kan komme til en beskrivelse af forsøgssejladsernes metode og formål.

Fag: Matematik, fysik, geografi, almen studieforberedelse

Niveau: Gymnasiet

Strømtrekanter

Denne opgave introducerer vektorer. Grafisk addition og subtraktion af vektorer. Kraftparallellogrammet.

Brug den eventuelt som oplæg til at gå videre med vektorregning; for eksempel introducere koordinater.

Tal om, hvorvidt strømtrekanter kan have været brugt i vikingetiden. Giver det mening, hvis man ikke styrer efter et gradinddelt kompas? Kan man gøre det ”i hovedet”, så man bruger princippet på en mere intuitiv måde uden at sætte eksakte værdier på? Find på andre steder, hvor man uden at tænke over det kompenserer for en eller anden kraft – boldspil i blæsevejr…

Opgaverne løses blandt andet på opgavearket Bestikregning.

Fag: Matematik.

Niveau: Gymnasium

Vagtplan

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til skriveopgave.

Opgaven omhandler emner som:

• Livet ombord/ skibets organisation
• Havhingsten dengang og nu
• Den fysiske præstation

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer være med til at løse opgaven: Gaster og holumen, Styresmand og skipper, Sejlads og trim. Logbogs- og dagbogsnotater (se bl.a. under rummenes dagbog) samt nyheder fra skibets sejlads til Dublin og kommentarer fra Skrivebordet kan også være til inspiration. Ligeledes kan eleverne finde praktiske oplysninger om opgaver på skibet ved at kigge på værktøjsarket Med vikingerne til søs fra temaet Sejlads og trim.

Denne opgave kan være oplagt at kæde sammen med følgende opgaver i temaer om livet ombord og Havhingsten dengang og nu: Skippers lov, Skibskost, Sejlads, Historier ombord og Spil.

Fag: Historie, Natur/Teknik.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse