Vikingerne mod øst
Vikingernes færd mod øst, der via Bornholm, Gotland og Ålandsøerne foregik op langs de østeuropæiske og russiske floder, var i høj grad præget af handel. Syd for Østersøen opsøgte de handelscentrene Wolin og Truso ved mundingen af floderne Oder og Wisła. Andre handelscentre som Staraja Ladoga, Novgorod, Kiev og Bulgar lå inde i landet ved floderne Volchov, Dnjepr og Volga. Nogle vikinger krydsede over Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor de nåede til Det Byzantinske Rige og videre til det muslimske rige, Kalifatet. Vikingerne slog sig også ned i Østeuropa, hvor de grundlagde et rige med Kiev som hovedstad. Disse vikinger lagde navn til Rusland, da araberne kaldte skandinaver for ’rus’.
Vikingerne handlede med rav, salt, honning og voks, pelsværk og slaver mod betaling i sølv, der kom sydfra. Arabiske sølvmønter var en vigtig del af det økonomiske grundlag i Skandinavien i vikingetiden. Store mængder af disse mønter er fundet i Sverige, men vikingerne smeltede også mønterne om til smykker. Uvist af hvilken årsag stoppede strømmen af sølv fra sydøst i slutningen af 900-tallet, og vikingerne fik i stedet fornyet interesse for rigdommene i England.