Himlen over Kalundborg er rødglødende. På ankervagten vaskes op efter eksotisk kalkungryde, koges vand til natten og svares på spørgsmål fra dagens sidste gæster.
Pakket i regntøj forlod vi Odden tidlig lørdag morgen, før byen og lystbådehavnen fik øjne. Med en agten for tværs skød skibet 8 knob på bagbord halse, men i det øjeblik vi rundende Røsnæs løjede og sprang vinden. Sejlet, der minutter før havde stået smukt i morgensolen, hang nu, som en slap klud omkring masten. Og på finurlig vis blev skibet indtaget af tusindvis af blomsterfluer og små-insekter.
Efter et par mindre effektive krydsben, øgede vinden en anelse. Og vi forsøgte atter, at vinde et par sømil på skiftende halvvind og agten for tværs.
Med 5 sømil igen blev sejlet bjerget - vi var i alt for god tid! Der blev dømt badning for halvdelen af besætningen, imens vi langsomt drev fremad. 10 raske vandhunde greb fortøjningen i forskibet og slæbe skibet fremad; 0,9 knob for
svømmende besætning!
Herefter roede vi ind til en kaj fyldt med forventningsfulde gæster.
Da Havhingsten forlod Roskilde var mange helt nye på årene, og skulle lige finde sig til rette på toften og i takten. Roturen ind og havnemanøvren afslørede dog ingen uerfarne roere, blot en velsmurt maskine med smuk rytme og næsten meditativ lyd fra årene, der ramte vandet. Trods skippers ordre om let roning, ramte vi en gennemsnitfart på 2,7 knob.