'Vikingeliv' i efterårsferien på Vikingeskibsmuseet

Kom til efterårsferie på Vikingeskibsmuseet 10. - 18. oktober 2020

Hvad lavede vikingerne, når efteråret kom og skibene blev hevet på land for vinteren? I efterårsferien kan I få mere at vide om vikingernes liv og særlige efterårssysler.

Vikingeliv i Efterårsferien 10. - 18. oktober 2020

Hvad lavede vikingerne, når efteråret kom og skibene blev trukket på land for vinteren?

Ta’ en tur til Vikingeskibsmuseet og få en masse viden om vikingerne og deres skibe.
I kan gå ombord i et 30 meter langt vikingeskib, bage brød over bål, møde bådebyggerne og høre fortællinger om de nordiske guder og vikingernes krigstogter.

Få diplom på at du er en rigtig viking!

Vi har sørget for, at det er ekstra sjovt og udfordrende for børn at besøge Vikingeskibsmuseet i efterårsferien.
Prøv at kaste fortøjningskast, bage vikingekiks over bål, skrive med runer og kæmpe med sværd og skjold.

Klarer du alle prøverne, får du diplom på, at du kan klare dig som viking!

Rundvisninger og fortællinger i efterårsferien: 

Vi har lavet et stærkt rundvisnings- og fortælleprogram i efterårsferien med noget for alle i hele familien.

I kan slå jer ned og høre historier fra den nordiske mytologi, om hvordan det gik, da Thor prøvede at fange Midgårdsormen fra en lille fiskerbåd, I kan gå med på udendørs rundvisninger, hvor I hører om vikingernes skibe eller I kan gå med på en ægte familierundvisning, hvor I er fælles om oplevelserne.

Mød en bådebygger

På museets bådeværft er bådebyggerne i gang med at bygge et vikingeskib. De bruger kopier af det gamle værktøj fra vikingetiden og de samme materialer og teknikker, som dengang.
Alle er velkomne til at tage en snak om vikingetidens bådebygning med håndværkerne.

Gå på opdagelse i museets store samling af genskabte vikingeskibe og traditionelle, nordiske træbåde, der skal gøre klar til at komme på land for vinteren.

Vil du vide endnu mere? Program for 'Viking Talks'

Hver dag i efterårsferien går vi i dybden med udvalgte emner i vores ’Viking Talks’.
Der er Viking Talks på dansk kl. 14.00 og på engelsk kl. 11.30.

Vikingeskibsmuseets dygtige formidlere fortæller om lige netop det, de ved allermest om.

Der er ikke de sammen 'Vikings Talks' hver dag, så måske skal I forbi flere gange i løbet af ferien - HUSK, at I får et sæsonpas, der kan bruges resten af året ved køb af entrébillet.

Program for fortællinger, rundvisninger og talks:

Efterårsferieprogram 10. - 18. oktober:

11.00: Fortællinger for børn på dansk
11.30: ’Viking Talks’ på engelsk
13.00: Familierundvisning: Kom med på Krigstogt 
13.30: Fortællinger for børn på engelsk
14.00: ’Viking Talks’ på dansk
14.30: Engelsk rundvisning
15.00: Fortællinger for børn på dansk

Dato for emnerne i 'Viking Talks':

Lørdag den 10. og søndag den 11. oktober:
Hvordan sejler man et vikingeskib? 

Mandag den 12. og tirsdag den 13. oktober:
Hvordan bygger man et vikingeskib? 

Onsdag den 14. oktober:
Kvinder i vikingetiden 

Torsdag den 15.oktober:
Jern i vikingetiden

Fredag den 16., lørdag den 17. og søndag den 18. oktober:
Mød vikingekrigeren 



Museets åbningstid:
Alle dage 10.00-16.00

Aktiviteternes åbningstid:
10. - 18. oktober 2020: 10.30-15.30

Entré:
Børn og unge under 18 år gratis adgang.
Voksne 150 kr. 

Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

» Læs mere om alle efterårsaktiviteterne og temaet vikingeliv her ...