Skibet er ladet med
I forløbet kommer eleverne tæt på vikingernes handel og nogle af de kulturer, de mødte på deres rejser.
Eleverne er Kong Svend Tveskægs mænd til hvem, de skal finde en gave. Eleverne undersøger handelsvarer- og ruter på deres rejse fra Hedeby over Paris til Konstantinopel. Undervejs stifter de bekendtskab med handelsfolkene Ottar, Claude og Wasim og deres kulturer, skikke og religioner.
Eleverne undersøger de handelsvarer, der var en del af datidens handelsnetværk og skal, igennem gruppearbejde og aktiviteter, værdisætte og vælge de varer, de vil tage med videre. Sammen perspektiverer vi til elevernes egen samtid og hvilke ting, vi i dag anser som nødvendige og tillægger værdi.
Undervejs arbejder eleverne med rekonstruerede genstande, kildekritik samt historiske fortællinger.
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: historie og kristendomskundskab
Kompetenceområder forløbet understøtter:
Historie: kronologi og sammenhænge, kildearbejde
Kristendomskundskab: kristendom
Læringsmål:
• Eleverne kan fortælle om centrale træk ved vikingernes handel med andre folkeslag
• Eleverne kan redegøre for vikingernes møde med andre religioner og gengive mulige forklaringer på kristningen af Danmark
• Eleverne kan anvende genstande til at identificere vikingernes handelsmønstre
Antal: 28 elever
Varighed: 1 time og 30 minutter
Pris: 700 kr.
Send forespørgsel: Klik her for at udfylde vores formular
» Tilbydes gratis til folkeskoler i Roskilde. Læs om aftalen her.
» Tilbydes gratis til folkeskoler i København. Læs om aftalen her.
Find inspiration til forberedelse og efterbearbejdelse af dit museumsbesøg under ‘Undervisningsmaterialer’.
Book undervisningsforløb
Klik her for at udfylde vores formular
Her udfylder I alle relevante oplysninger om klassen og angiver, hvilke datoer I ønsker undervisning.
Det er også muligt at besøge Vikingeskibsmuseet uden undervisning, dog er der bedre plads ved en aftalt besøgstid.
Har du spørgsmål kan bookingen kontaktes:
E-mail: booking(a)vikmus.dk
Telefon: +45 46 300 253
Telefontid Bookingen: Hverdage 10-14
Kontakt gerne bookingen 5 uger før dit besøg, så har vi de bedste chancer, for at skabe gode rammer for jeres besøg.