Gislingebåden - et 'Open Source' projekt fra 2015
I løbet af 2015, byggede Vikingeskibsmuseets bådebyggere en rekonstruktion af Gislingebåden, en 7,70 meter lang brugsbåd fra ca. 1130 AD.
Gisle, som båden blev kaldt, blev bygget som led i museets 'Open Source Bådebygningsprojekt' – en ny, tværfaglig tilgang til bådebygning, som skal involvere publikum så meget som muligt i bådebygningsprocessen, både her på museet, men også online via de sociale medier.
Formidling for alle
Vikingeskibsmuseet har mange dygtige håndværkere tilknyttet. De formidler deres viden og skaber en dialog mellem dem og museets gæster ved at fremvise de materialer og demonstrere de processer, der er særligt for deres håndværk.
Med Projekt 'Gislingebåd' lykkedes det museet at udvide denne dialog gennem aktiv inddragelse af museumsgæsterne i byggeriet af en rekonstruktion af det arkæologiske bådfund 'Gislingebåden', en 7 meter lang båd fra 1100-tallet. I løbet af projektet kunne gæster deltage i alle væsentlige processer til den færdige båd: Kløvningen af planker, smedning af søm og fremstilling af reb, blandt andet.
'Open source' tilgangen lå som en rød tråd gennem hele projektet, og derfor valgt museet også at dele arbejdstegningerne til på hjemmesiden, ligesom alle kunne følge projektet tæt gennem blogs og trin-for-trin' videoer mm., der nu er tilgængelige på disse sider.
Gislinge bloggen
Gislingebådens sejl: Behandling og produktion af fibre fra hør
At transformere rå hør om til anvendelige fibre, er en lang og tidskrævende proces
Færdiggørelse af forstaget
Øjesplejsning er færdig og nu er det tid til at lægge rebets sidste kordel.
Håndværk og design # Gislinge: Smed og bådebygger på Vikingeskibsmuset
Bloggen har besøg af gæsteskribent Marie Broen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på…
Ud og fiske - efter eg ...
Der er gået et stykke tid siden I fik den sidste opdatering om livet på værftet, så her får I dagens status