Vikingeskibet Skuldelev 3

Gensyn med Skuldelev 3

I 1962, blev resterne af fem vikingeskibe udgravet ved Skuldelev på Roskilde fjord. De fem skibe fra Skuldelev var et enestående og uvurderligt arkæologisk fund, fordi de omfattede de primære farttøjstyper som kendetegnede vikingetidens søfart: Et stort havgående lastskib, to krigsskibe og to mindre skibe, brugt til kystnær transport, handel og fiskeri. I løbet af de næste år, blev de fem skibe dokumenteret, konserveret og rekonstrueret for at blive udstillet i den nybyggede Vikingeskibshal. Skibene var så velbevarede, at tanken om at bygge sejlende 1:1 rekonstruktioner af alle fem Skuldelevskibe hurtigt opstod.

Det arkæologisk eksperiment begyndte

I 1982, tyve år efter udgravningen, begyndte Vikingeskibsmuseet på byggeriet af museets første rekonstruerede vikingeskib. Valget faldt på den bedste bevarede af de fem skibe: Det 14 m lange transport- og handelsskib, Skuldelev 3. I løbet af de næste to år, blev Roar Ege bygget af en gruppe frivillige på museets bådeværft. Roar Ege Projektet markerede begyndelsen på en proces, der ville blive til kernen af museets forskningsindsats; den eksperimentalarkæologiske rekonstruktion af arkæologiske skibe- og bådefund.

Roar Ege blev søsat i 1984 og den havgående del af det arkæologiske eksperiment var begyndt. Et frivilligt bådelaug blev etableret, og der blev udført systematiske forsøg med roning og sejlads, for at undersøge skibets sejladsevner.

Disse forsøg – og den forudgående rekonstruktionsproces – trak på den samlede ekspertise af mange forskellige specialister, blandt andet sejlere, bådebyggere og arkæologer og de var med til at revolutionere vores forståelse af vikingeskibenes sejladsevner. Hvor de engang var betragtet som værende lidt primitiv og ikke særlig effektivt, vist de erfaringer opnået med Roar Ege at skibene var faktisk langt bedre sejlende end man hidtil havde troede.

Roar Ege på pension

Efter mere end 30 år på vandet, har Roar Ege lagt mange sømil under kølen, inklusive togter til Gotland, Polen og Frankrig, samt utallige dage til søs i de danske farvande. Men årene har sat sine spor på skibet. Roar Ege har gennemgået flere større reparationer – senest i 2014, hvor stringeren, mange jernnagler og en del bordtræ blev udskiftet. Det var håbet, at denne reparation kunne holde Roar Ege i gang i flere år, men i foråret 2016, var skrogets tilstand så svækket, at det var tydeligt at Roar Eges tid som sejlende skib var forbi. 

Interessant nok, er det ikke træet i skroget som viser sig at være det svage punkt: Det er faktisk de jernnagler, som holder de klinklagte bord sammen. Naglerne har rustet og udvidet sig i et omfang, der medfører flækker i skrogets plankemateriale, hvilket gør skibet utæt.

Skroget kunne selvfølgelig have blevet repareret igen, men det vil ikke have været tro mod de principper et arkæologiske eksperiment indebærer. Vikingerne ville formentlig have taget alt det tømmer der kunne genbruges og skrottet resten. Det betyder så, at i 2016, 32 år efter Roar Ege blev søsat, var museets første rekonstrueret vikingeskib sat permanent på land.

Skroget skal nu studeres og dokumenteres i detaljerne, for at få den fulde forståelse af skibets aldringsproces og forfald. Disse data kan bruges til at tegne de første konklusioner i forhold til holdbarheden af museets andre rekonstruerede vikingeskibe, samt belyse hele problemstillingen omkring skibenes holdbarhed i fortiden.

Det kan godt være at Roar Ege er blevet pensioneret, men det eksperimentalarkæologiske forskningsprogram fortsætter.

Gensyn med Skuldelev 3 – et nyt projekt begynder

Siden rekonstruktionen af Skuldelev skibene begyndte for mere end 30 år siden, har det været et fast princip for museet, at Skuldelev skibene kan forstås bedst, når vi har en fuldskala, sejlende rekonstruktion af hvert skib. Til det formål, i 2017 begyndte vi på byggeriet af vores anden rekonstruktion af Skuldelev 3 og et nyt projekt – Gensyn med Skuldelev 3.

Men denne rekonstruktion er ikke bare en kopi af Roar Ege. De eksperimentalarkæologiske metoder vi bruger på museet er blevet meget forfinet i løbet af de 35 år der er gået, siden byggeriet af Roar Ege fandt sted. Vi kan nu kigge på det originale skib fra et helt andet perspektiv: Mange års samlede erfaringer med fortolkning og rekonstruktion af arkæologiske skibsfund, med al den viden og iboende forståelser det medfører.

Rekonstruktionsprocessen begyndte helt forfra, og startede med en genundersøgelse af den 1:1 dokumentation, der blev lavet, da skibet blev udgravet. En ny 1:10 model blev fremstillet, som dannede grundlaget for den fuldskalarekonstruktion.

Byggeriet fandt sted på Museets bådeværft fra 2017 – 2022 og den ny rekonstruktion, Estrid Byrding, blev søsat d. 7. maj, 2022.