To nye færøbåde

Vikingeskibsmuseets bådeværft bygger to store færøbåde med 10 årer i hver side - på færøsk ’teinæringur’- der skal bruges til sejlads med museets gæster. Bådene har plads til hver 20 gæster og to sejladsinstruktører.

De to både bliver bygget lige efter hinanden - den første båd blev færdig i januar 2018, og den anden båd skal stå færdig i slutningen af 2018. 

Teinæringen fra Mykines 

De to nye både bliver rekonstruktioner efter en sagnomspunden båd fra den lille vestligt liggende ø, Mykines: Efter sigende fandtes engang en særlig stor båd – en teinæringur, hjemmehørende på Mykines, der ligger længst mod vest i den færøske øgruppe. I midten af 1600-tallet kan en bonde ved navn Benjamin Guttesen på Mykines have ejet en sådan båd. Det hed sig, at han havde fastgjort bjælder ved åretoldene, så det ringede ved roning. Når Mykinesmændene kom roende ind i en havn, lød der så kraftig ringlen, at man sagde, ”…at nu kommer Mykinesmændene”. 

Vikingeskibsmuseets færøske bådebygger Hanus Jensen reparerede engang en båd for en mand hvis bedstemor kunne huske ringleriet fra bjælderne. 

Måske er der noget helt specielt ved bådene fra Mykines. Hanus’ mester fortalte om en særlig fin, hvor rødder blev brugt til spantetræ og bordplankerne under vandlinjen var så specielle at de blev importeret fra Norge. 

En færøsk bådebygger

Hanus Jensen, der står for byggeriet af de to både, er traditionel bådebygger fra Færøerne. Én af bare en håndfuld skandinaviske bådebyggere, der stadig kan bygge en båd uden en tegning. ’Bare’ ved hjælp af enkelte mål og en masse overleveret erfaring og kendskab til det farvand, båden blev bygget til. Bådebyggeren er selv designeren og konstruktøren, indenfor den tradition han nu er en del af. Ligesom i vikingetiden. ”Moderne” træbådebyggere bygger både efter en tegning, som en skibskonstruktør har tegnet. 

Bådebygning

Vi ved ikke, hvordan færinger byggede både i 1600-tallet. Derfor er spørgsmålet om, hvordan teinæringurin så ud ikke 100 % klart. I 2001 rekonstruerede Hanus Jensen den færøske Teinæringur, som en træmodel i 1:10 for at undersøge mulige konstruktioner. 

Mange tror, at den færøske båd ikke har ændret sig siden vikingetiden og frem til motorerne gjorde deres indtog i begyndelsen af 1900-tallet. Men bådene i 1600-tallet har ikke set ud som bådene i dag. I 1600-tallet har man brugt bredere planker end i dag.

En moderne Teinæringur skal bygges med brede bord. Kun på den måde kan man genskabe en bådform, der vil kunne repræsentere en bådform fra 1600-tallet.

De gamle færøbåde, som er bevaret, har særlige træk: Stævne, kølbord, halse og halsblade, som kan siges at være særegne for Færøbåden og opstået på grund af manglende tilgang til de bedste materialer. Disse træk kan være blevet til tidligt i udviklingen og skal derfor med i en moderne teinæring.

Knæene og nogle af bundstokkene er lavet af krumvokset træ og fastgjort til skroget med håndsnittede, ottekantede trænagler. Plankerne er høvlet i hånden for at undgå spor efter maskiner og nutidig teknologi. Klinksøm og klinkplader er af kobber i stedet for af jern som i ældre tider.