Hækjolle 4,2m

- en jolle til at hænge "bag på" et stort sejlskib.

Bådebyggerne Ole Engblom og Tom Nicolajsen bygger en hækjolle

Vi har fået til opgave at bygge en jolle til en galease.
 
Skabelonerne og dermed formen, er taget fra den gamle jolle, som blev ødelagt ved et uheld.

Jollen bliver bygget i lærk på egesvøb. Køl, stævn og agterspejl er fremstillet i eg.
Der er desuden to kraftige bundstokke i bunden af jollen, det er heri den skal hejses op og hænge i, bag på galeasen.
 
I agterspejlets overkant ses et såkaldt vrikkehul. Heri kan der lægges en åre som man, med en speciel teknik, kan få jollen til at sejle fremad.