Trelleborg
Trelleborg er den mest komplicerede, befæstede og velbevarede af de til dato fundne ringborge fra vikingetiden. Den blev opført i Harald Blåtands regeringstid i år 980 på en strategisk placering i landskabet, næsset mellem Tude Å og Vårby Å. Det var urolige tider, og på Trelleborg er der tydelige spor efter angreb og krig: pilespidser skudt mod borgen, afbrændte porte og massegrave med unge mænd, der døde i kamp.
Her kan man blive præsenteret for fortællingen om vikingekrigerens liv i kongens tjeneste og mærke vikingetiden på egen krop i det smukke naturområde. Her blev livet levet for mere end 1000 år siden af både krigere og de kvinder og børn, unge og gamle, som fulgte krigerne hertil. Hør også om lejesoldaterne langvejs fra, som gjorde tjeneste på Trelleborg.
Borgen
På et stykke land mellem Tude Å og Vårby Å anlagde Harald Blåtand i 980 den ringborg, som vi i dag kender som Trelleborg. Det var den første af vikingetidens ringborge, der ved et rent tilfælde blev opdaget: den lokale motorcykelklub ønskede at køre løb på volden i 1933. Stedet blev undersøgt arkæologisk inden tilladelsen kunne gives, og man indså hurtigt, at motorcykelfolket hellere måtte finde et andet sted.
I perioden 1934-42 blev borgen udgravet af Nationalmuseet. Som den eneste af ringeborgene har Trelleborg også en forborg og sporene af kamp – 19 pilespidser er fundet skudt ind i volden, og en af portene har været nedbrændt.
Borgens opbygning
Der lå 16 huse indenfor den cirkulære vold og 15 mellem forborg og hovedborg. Husenes bærende stolper er markeret med betonstolper, så borgens arkitektur står tydeligt frem. Ikke mindst oppe fra volden, som er genskabt, er der en fantastisk udsigt over området. Overblikket giver en god forståelse for, hvorfor Harald lagde sin borg lige netop her: Trelleborg ligger på et næs, på tre sider beskyttet af åerne Tude Å og Vårby Å.
Via Tude Å har man med al sandsynlighed kunnet sejle mellem borgen og Storebælt, der ligger kun 3 kilometer væk. Borgens 4. side var både dengang og i dag eneste adgang til borgen. Passagen til næsset var befæstet og beskyttet af en forborg med vold og voldgrav, så man ikke uhindret kunne komme til borgen fra fastlandet. Umiddelbart uden for forborgen er der i sommeren 2015 sat nye formidlingsplancher op.
Langhuset
Det første forsøg i Danmark på at rekonstruere et af vikingetidens huse kan ses ca. 200 m fra borgen. Hallen er bygget i 1942 ud fra den daværende tolkning af de fundne Trelleborghuse. Det har lodrette udvendige stolper, men i dag ved vi, at disse stolper var skråtstillede. Det til trods har huset haft en vigtig funktion som led i eksperimentalarkæologi og levende formidling.
Udstilling
Da udstillingsbygningen åbnede i 1995, blev de fleste genstande fra Trelleborg flyttet hertil fra Nationalmuseet. Seneste tilføjelse i udstillingen er det eneste skjold fra vikingetiden fundet i Danmark. Det dukkede op i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse af åen i 2008.
Slagløse
I området bag udstillingsbygningen er genskabt et landsbymiljø, hvor man kan få indblik i almindelige menneskers dagligliv i vikingetiden. Landsbyen hedder Slagløse, og i højsæsonen og ferier er her aktiviteter for børn og voksne som krigertræning, bueskydning, smedje, vikingemad, vævning, historiske lege og andre sysler.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Runesten giver et lille glimt af de mennesker, som i sin tid befolkede denne egn. Flere sten er knyttet til kirken i Sandby, der ligger 7 km sydøst fra Sigersted.
Det siges, at Skjalm Hvide blev begravet i den første Fjenneslev Kirke, men siden flyttet til Sorø Klosterkirke, der blev bygget som slægtskirke.
I Alsted Kirke 6 km sydvest fra Sigersted står en runesten i kirkens skib under tårnet op ad vestmuren.
I Gørlev er en romansk kirke bygget omkring år 1100. I våbenhuset står to runesten. Den første blev fundet i 1921 som dørtærskel.
Her holdt en lokal konge til fra omkring år 600 til begyndelse af 1000-tallet. Noget helt særligt ved Tissø er fundet af et kulthus, hvor folk har dyrket de gamle nordiske guder, sikkert først og fremmest krigsguden Tyr, som søen har navn efter.