Fund af langskibe
Mange har hørt om vikingernes stolte langskibe. Men hvad er egentlig et langskib og hvordan adskiller de sig fra de øvrige vikingeskibe?
Arkæologisk set kan vi definere langskibet som et fartøj, der har benyttet både årer og sejl som fremdriftsmiddel, og som har et bredde/længde-indeks på 0,20 eller lavere. De er altså mindst fem gange længere end de er brede (se illustration). Tilsvarende proportioner finder man i jernalderens roskibe, som ikke førte sejl. Man kan derfor gå ud fra, at sådanne lange, slanke fartøjer var udformet med henblik på at være effektive ved fremdrivning med årer. Fra ældre vikingetid kender vi også fartøjer, som er udrustet med både årer og sejl, men som er markant bredere end ro- og langskibe. Disse kan formodentlig betragtes som en slags all-round fartøjer til både handels- og krigstogter.
Arkæologiske fund af langskibe
Herunder kan du læse mere om de vigtigste langskibsfund.
Den første udgravning af det, vi i dag med sikkerhed vil betegne som et langskib, blev foretaget i 1934-36 ved Ladby på Fyn. Udgravningen var på det tidspunkt en skuffelse, da skibsgraven ikke viste sig at indeholde et velbevaret fartøj, som man havde fundet fra de norske gravhøje fra Tune, Gokstad og Oseberg. De velordnede rækker af nagler viste dog tidligt udgraverne, at det ville være muligt, omtrentligt at rekonstruere skibets udseende.
Fundsituationen i denne henseende var langt mere gunstig end for eksempel ved udgravningen af en skibskammergrav ved Hedeby nogle årtier tidligere, hvor man ikke kunne få et særlig god indtryk af skibsformen.
Ladbyskibet blev analyseret og publiceret første gang i 1957, og selvom rekonstruktionen af skibet senere er blevet revideret på afgørende punkter, viste det allerede dengang skibet som et langt og slankt fartøj, helt forskelligt fra de norske vikingeskibe.
» Læs mere om Ladbyskibet her...
De næste langskibe dukkede op i undersøgelserne af søspærringen i Roskilde Fjord, ved byen Skuldelev, fra 1957 til 1962. Skuldelev 2 var et forholdsvis dårligt bevaret, men meget stort, havgående langskib. Skuldelev 5 viste sig at være et væsentligt mindre skib til brug i de indre danske farvande. Skibene kunne dateres til 1000-tallet, og var dermed omkring et århundrede yngre end dateringerne af det yngste af de norske vikingeskibe, Gokstad-skibet, og Ladby-skibet.
De var de første eksempler på langskibe fra vikingetidens slutning. De foreløbige rekonstruktioner af Skuldelev-skibene blev publiceret i 1968, og også disse er efterfølgende blevet revideret i lyset af fornyede og mere dybtgående undersøgelser.
» Læs mere om Skuldelev 2 her...
» Læs mere om Skuldelev 5 her...
Allerede i 1953 var der blevet fundet rester af et vikingeskib i havnen ud for den store vikinge-handelsplads Hedeby ved Schleswig. Det var først ved udgravningen af vraget i 1978-79 at det blev klart at der også her var tale om et langskib. Udgravningerne, der blev foretaget med udgravningen af Skuldelevskibene som forbillede, frembragte resterne af et uhyre elegant bygget og meget slankt langskib.
Den efterfølgende analyse af skibsresterne viste, at de kom fra et mere end 30 m langt krigsskib, dvs. et fartøj på længde med Skuldelev 2, men langt smallere bygget, og formodentlig kun til brug på Østersøen og i de indre danske farvande.
» Læs mere om Hedeby skibsgrav her...
» Læs mere om langskibet fra Hedeby Havn her...
Samtidig med udgravningen af langskibet fra Hedeby havn, var marinarkæologer i færd med at udgrave det første ikke-skandinaviske langskib, Puck 2 som lå i Gdansk-bugten på den polske kyst. Skibet her var blevet fundet i 1977, og undersøgelser viser det som et fartøj der størrelsesmæssigt ligger mellem Skuldelev 5 og Ladby, men som dateringsmæssigt ligger nærmest Ladby – også Puck 2 daterer sig til starten af 900-tallet.
Skibet er formodentlig bygget af slaviske skibsbyggere, der på dette tidspunkt brugte næsten de samme metoder som de skandinaviske, og det er kun i enkelte træk at skibets ikke-skandinaviske herkomst røber sig.
» Læs mere om Puck 2 - et slavisk langskib her...
Det seneste fund af et langskibs blev gjort da der skulle anlægges en museumshavn til Vikingeskibsmuseet i Roskilde i 1997, og skibet bærer betegnelsen Roskilde 6. Det er blevet bygget efter 1025, og har haft en længde på omkring 36 m – det længste, arkæologiske kendte vikingeskib, der hidtil kendes. Skibet var kun dårligt bevaret, men da kølen var bevaret i sin fulde længde, har det ikke været svært at fastslå længden.
Såvel Puck 2 som Roskilde 6 er endnu ikke færdiganalyseret, og begge vrag kan endnu nå at komme med mange overraskende bidrag til vores viden om vikingetidens langskibe i og omkring de skandinaviske lande.
» Læs mere om Roskilde 6 - verdens længste vikingeskib her...
Ud over de bevarede vrag af langskibe er der også fundet en række vragdele og genanvendte skibsdele, som formodentlig kommer fra langskibe. Et fund af vragdele fra Hasnæs på den jyske østkyst, dateret til midten af 1000-tallet, er et eksempel herpå. Blandt de bjærgede dele er en langsgående forstærkning med udtag for spinkle mellemspanter, et træk som er karakteristisk for de store langskibe. To yderligere, formodede langskibsfund kendes fra Foteviken nær Falsterbo i Skåne.
Her er en række skibe blevet benyttet i forbindelse med bygningen af en sejlspærring i 1000-1100-tallet. Der er kun udført begrænsede undersøgelser af fartøjerne, men to ud af de foreløbigt fem erkendte skibe fortolkes som værende langskibe af over 20 m længde. Det ene, Foteviken 3, kan dateres til midten af 1000-tallet, mens det andet, Foteviken 5, er sænket for at blokerere spærringens sejlbare åbning, og dette fartøj kan være så sent som fra 1100-tallet.
Arkæologiske fund af langskibe
Lær mere om de langskibe vi kender i dag. Nogle er fundet i gravhøje, andre er fundet i vikingernes havne og andre endnu genbrugte vikingerne som forsvar for deres vigtigste byer.
Herunder kan du læse mere om de vigtigste langskibsfund.
» Puck 2 - et slavisk langskib
Skrevet af: Jan Bill