Hedeby skibsgrav
I 1908 blev et usædvanligt gravanlæg fundet ved undersøgelsen af den vikingetidige gravplads ved Hedeby nær Slesvig. Det bestod af et underjordisk gravkammer med tre samtidige begravelser samt en lav grube ved siden af, hvor der lå tre heste. Det hele var dækket af en høj, der også indeholdt et begravet langskib. Langskibet var stillet ovenpå gravkammeret.
Takket være de rige gravgaver i kammeret, kan begravelsen dateres til ca. 850, og langskibet dermed formodentlig til et tidspunkt mellem 825 og 850.
Skibets størrelse
På baggrund af jernnaglernes spredning er det blevet foreslået, at skibet har haft en længde på 17-20 m, og en bredde på 2,7-3,5 m. Kun den bredere rekonstruktion giver plads for de to øverste bordgange, selvom det må tages i betragtning, at bordgangene kan være blevet presset udad, og at naglerne dermed angiver en bredere form end skibet havde. De kraftige klinknagler, der er smedet med en 1,0 cm tyk, rund stilk, peger ligeledes på et stort fartøj.
Det er usikkert, om der er tale om et langskib af samme slags som Ladby. Bordgangenes forløb, sådan som de afspejles af naglerækkerne, viser, at skibet formodentlig har været bredere, men helt sikkert også kortere i agterskibet end Ladbyskibet. Måske har gravskibet fra Hedeby mindet mere om det norske Tuneskib på 18-19 m længde, selvom det næppe har haft dette skibs bredde på omkring 4 m.
Tuneskibet daterer sig til omkring 900, og er som Ladbyskibet således noget yngre ende gravskibet fra Hedeby. En bemærkelsesværdig parallel er, at også Tuneskibet er bygget med meget kraftige jernnagler.
Skibet
Skibet fra gravpladsen ved Hedeby er meget dårligt bevaret. Alt træ er rådnet væk, på nær små rester af egetræ, som er blevet konserveret af salte fra de rustende jernnagler fra bordplankerne. Enderne af fartøjet mangler, og har muligvis aldrig været dækket af gravhøjen.
I den midterste del, hvor masten har stået, er der en stor forstyrrelse som er opstået da loftet styrtede ind i gravkammeret. Bevaret er især området agter for masten, hvor klinknaglerne, der har holdt de enkelte bord- eller plankegange sammen, stadig ligger pænt på rækker. Her kan tælles syv rækker i hver side. Et enkelt sted foran for masten kan tælles mindst ni sådanne rækker i styrbords side, hvilket fortæller os, at dette har været det mindste antal bordgange, skibet har haft.
Arkæologiske fund af langskibe
Lær mere om de langskibe vi kender i dag. Nogle er fundet i gravhøje, andre er fundet i vikingernes havne og andre endnu genbrugte vikingerne som forsvar for deres vigtigste byer.
Herunder kan du læse mere om de vigtigste langskibsfund.
» Puck 2 - et slavisk langskib