Skibsgraven fra Ladby
af Anne Christina Sørensen, Teamleder for udstillinger. Museumsinspektør, ph.d.
Vikingeskibsmuseets flagskib Havhingsten fra Glendalough er et imponerende og smukt skib, og så har det en helt særlig egenskab. Skibet rør en, hjertet svulmer af stolthed og et snert af gåsehud lader sig heller ikke fornægte ved synet af Havhingsten, der rider på bølgerne. Krigsskibet Skuldelev 2, som Havhingsten er en rekonstruktion af, blev bygget af skandinaviske vikinger i egnen omkring Dublin i 1042. Allerede her mærkes historiens vingesus, vækket ved forestillingen om, hvorfor dette skib sejlede fra Irland til Danmark en gang i midten af 1000-tallet, og hvem der mon var om bord. Personer af ædel byrd, måske en kongesøn viklet ind i et drama på internationalt plan?
Den samme fornemmelse af verden i vikingetiden og i høj grad også af liv og død kan opleves på nærmeste hold ved et besøg i skibsgraven ved Ladby, ca. 5 km vest for Kerteminde. Som det eneste sted i Nordeuropa kan man her gå ind i en gravhøj og opleve en skibsgrav på det sted, den blev fundet og udgravet for godt 75 år siden - et ’must see’.
En gang omkring år 900 blev en 20-50 årig mand af fornem herkomst gravlagt i et langt og smalt krigsskib med dragehoved. Skibet var trukket ned i en ca. 1 m dyb grøft, som var gravet til formålet på toppen af lille bakke knap 100 m syd for Kerteminde Fjord. Den døde var klædt i en fin dragt med guld- og sølvbroderier og små glasindlægninger i østerlandsk stil efter sidste mode. Han blev lagt på dyner og puder i agterskibet sammen med et mangfoldigt udstyr af genstande, der viser afdødes højt placerede position i datidens samfund. Forskibet var bogstavelig forstand fyldt op med døde dyr, 11 heste og mindst 4 hunde, som blev ofret til lejligheden. Skibet blev efterfølgende dækket med brædder, en rund høj af græstørv (ca. 30 m i diameter) blev bygget over skibet, og endelig blev gravhøjen indrammet af en palisade af stolper.
Fornemt bordservice som en sølvtallerken, knive dekoreret med guld- og sølvindlægninger, fine træspande og et vaskefad af bronze, samt et spillebræt og jagtudstyr vidner om et liv i gode venners lag men også om en mand, der navigerede efter spillereglerne i et samfund, hvor der ikke altid har været langt fra venner til fjender. Pilespidser, et skjold og et sværd afslører de mere mørke sider af denne vikings færden, der har strakt sig fra Norge og Sverige i nord, England og Irland i vest, frankiske, saksiske og slaviske områder mod syd til Rusriget og det Byzantinske Rige mod øst. Det er nærmest, som om hele verden er til stede i skibsgraven fra Ladby. Én genstand i graven kan rumme forklaringen, nemlig en forgyldt og sølvbelagt jernstav med dekoreret med store forgyldte sølvperler i enderne. Staven minder om senere tiders scepter, og måske er der også her tale om en konges værdighedstegn. Og allerede i 900-tallet kan et skib med dragehoved have haft kongelig tilknytning, som det kendes fra 1100- og 1200-tallets meget store drageskibe, der tilhørte kongen.
Hvis skibsgraven fra Ladby er en kongegrav, kan det samtidig være årsagen til de omfattende ødelæggelser, som graven er blevet udsat for på et senere tidspunkt i vikingetiden. En gang er blevet gravet ind gennem gravhøjens side med kurs direkte mod agterskibet. Det meste af gravudstyret er blevet flået og hakket i stykker, og selv den døde gik ikke ram forbi. Tøj og lig er revet fra hinanden, og det var et sørgeligt syn, der mødte arkæologerne under udgravningen i midten af 1930’erne. Skibet har ikke lidt overlast, ligesom dyrene i forskibet forblev uforstyrrede. Der er ikke tale om simpelt tyveri, genstande af ædelmetal er hakket itu frem for at blive fjernet. Ødelæggelserne er snarest udtryk for en velovervejet destruktion af den dødes magt og autoritet i livet. En efterfølger på magtens tinder kan have ønsket at udrydde erindringen om en forgænger, hvad enten det skyldes, at vedkommende blev husket for en skidt karakter, forkerte venner eller måske en anden og ældre trosretning.
Det er uvist, hvilken konge den døde i skibsgraven fra Ladby i givet fald kunne være. I begyndelsen af 900-tallet er antallet af konger i det gammeldanske rige en ukendt størrelse, men at det drejer sig om en forgænger for Gorm den Gamle kan der ikke herske tvivl om.
Fakta:
Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af Ladbyskibet, udført af skibsrekonstruktør Vibeke Bischoff og skibsingeniør Kenn Jensen, har en længde overalt på 21,54 m, dets største bredde er 2,92 m og højden fra køl til ræling er midtskibs 1,02 m. Med sine 16 tofter er det muligt at anslå antallet af årer til 30 - 32. Skibet har haft otte bordgange og er bygget i klinkbygningsteknik, hvor plankerne overlapper hinanden og holdes sammen med jernnagler. Den karakteristiske teknik kendetegner stadig vikingeskibenes efterkommere, de traditionelle, nordiske både.
Ladbyskibet var udsmykket med jernspiraler sat på række op ad forstævnen og række jernspidser på agterstævnen. Andre arkæologiske fund og samtidige afbildninger afslører, at spiralerne har forestillet en drages nakkekrøller og spidserne på agterstævnen takker på dragens hale.
I skibets forstævn lå et stokanker af jern med en tilhørende, mindst 11 m lang ankerkæde, ligeledes af jern.
