Hedeby
Hedeby ligger overfor byen Slesvig i det nuværende Tyskland, men for 1000 år siden var det en dansk vikingeby. Ifølge Frankiske rigsannaler (en slags årbøger) ødelagde den danske kong Godfred i 808 Hedebys konkurrent, den slaviske handelsplads Reric, og flyttede købmændene til Hedeby. De næste 250 år var Hedeby en af de mest centrale og største handelsbyer i Vikingetiden.
Byens placering og udseende
Byen lå ved en bæk nær fjorden Slien. Vikingerne fra byen havde sat træplanker op langs bækkens sider, så de kunne kontrollere dens løb og retning. Byens gader lå langs bækken og flere af gaderne var opbygget af træplanker og de havde stort set alle retning mod havnen. Langs gaderne lå små husgrunde med husene gavlvendt mod gaden. Husene var meget forskellige, men de bliver større, jo tættere på havnen man kommer.
Man kunne nemt sejle og rejse over land til Hedeby. Både fra øst og vest og var derfor en vigtig handelsby for den nordeuropæiske handel. Fra øst kom man op af den 40 km lange og smalle fjord Slien. Herfra var blot 16 km til de sejlbare floder Ejderen og Treene så man kunne nå Vesterhavet. Tæt ved byen gik desuden Jyllands nord-syd gående hovedvej, senere kendt som Hærvejen.
I midten af 900-årene blev der opført en 1300 meter lang vold omkring byen, der nogle steder er op til 10-11 meter høj. Volden blev senere forbundet med Danevirke, og blev forstærket flere gange, bl.a. med en ydre vold og flere spidsbundede voldgrave.
Hedebys havneanlæg har været meget vigtigt for byen, både som handelsplads og som samlingssted for flåden. Havneanlæget har derfor også været udbygget og afspærret på bedste vis. Havnen havde på et tidspunkt op til 60 m lange anløbsbroer. Nogle af disse broer var så stærkt bygget, at der lå lagerbygninger eller stalde og salgsboder ovenpå dem. Byvolden fortsatte ud i havnebassinet, og her er også fundet nedhamrede pæle som yderligere afspærring for fjendtlige skibe.
Arkæologiske og historiske kilder til Hedeby
Hedeby var en af de vigtigste byer i vikingetidens Skandinavien og derfor også en af de mest undersøgte vikingebyer. Det meste af vores viden stammer fra de spor, som byen og dens indbyggere har efterladt sig i jorden. På grund af en vandstigning på 120 cm siden vikingetiden er bevaringsforholdene utroligt gode for træ og andet organisk materiale, som bevares bedst i fugtige iltfattige omgivelser.
De arkæologiske fund vidner om, at byen havde mange håndværkere. Heriblandt smede, bronzestøbere, kam- og benmagere, lædermagere, smykkesmede, ravslibere, pottemagere og glasmagere. I to kilder nævner vikingerne Ottar og Wulfstan begge Hedeby som mål for handelstogter. De beskriver for eksempel, hvorledes det tog fem dage at sejle fra Kaupang i Norge til Hedeby.
Fakta: Skriftlige kilder omtaler byen flere gange, og selvom den ofte kaldes Slisswich (Slesvig), Hædum og Haithabu, må vi gå ud fra, at det blot er den frankiske, angelsaksiske og norske betegnelse for Hedeby.
Den første gang byen nævnes i de frankiske rigsannaler, er da den danske konge i 804 samlede hær og flåde i Hedeby. Sidste gang byen nævnes, er i forbindelse med byens undergang. Vi ved dog ikke meget om hvorfor Hedeby forsvandt. Nogle skriftlige kilder fortæller, at byen i 1066 blev ødelagt af en slavisk hær. Andre beretter om den norske kong Harald Hårderådes angreb og nedbrænding af Hedeby i 1060. Arkæologiske fund vidner også om, at byen er brændt ned i anden halvdel af 1000-tallet. Herefter ser det ud til at den miste sin betydning.
Men Hedeby nåede dog at spille en vigtig rolle omkring kristendommens indtog i Danmark. Det fortælles i Ansgars levned om Kong Horik II:
Citat: - i en søstad i hans rige, som var meget skikket dertil?, Slesvig er dens navn, hvor købmænd kom til fra alle kanter, tillod han ham (Ansgar) at bygge en kirke, indrømmede ham et sted, hvor præsten kunne bo, og gav tillige den tilladelse: at hvem i hans rige der ville måtte blive en kristen.
Kristendommen i Hedeby
Ikke alle overgav sig dog frivilligt til kristendommen i Hedeby. Den kristne præst blev faktisk jaget ud af byen og kirken blev lukket. Den genåbnede i 854, men kristendommen måtte leve side om side med andre religioner i mange år frem. I Hedeby har man fundet en støbeform, hvori kan støbes både kors og torshamre. Og i 965 beskriver en arabisk købmand og diplomat, Al-Tartûschi, rædselsvækkende hvordan indbyggerne i Slesvig tilbeder hedenske guder, og at de kaster deres nyfødte børn i havet for at spare udgifterne.
Der er ingen tvivl om, at Hedeby havde en stor betydning for vikingetidens handel og var særdeles vigtig for kongemagtens samling og konsolidering i Danmark. Byen var gentagne gange udsat for angreb og var i korte perioder på fremmede hænder. Kampen om Hedeby viser, hvor vigtig en brik den var i de store politiske spil i Norden og Mellemeuropa i vikingetiden. Da den forsvandt, blev dens funktion og betydning overtaget af den by, som også overtog et af dens navne: Slesvig, der ligger på den anden side af fjorden.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Als var et populært sted at slå sig ned i vikingetiden, og på Sønderborg Slot kan man se lidt om vikingernes liv på øen.
► Læs mere om Sønderborg Slot her
I udkanten af landsbyen Vollerup lige øst for Sønderborg ses markeringen af et stort hus fra begyndelsen af vikingetiden.
► Læs mere om Vollerup her
På Stolbro Næs, som stikker ud midt i Augustenborg Fjord, har der oprindeligt ligget en gruppe på fire skibssætninger og tre gravhøje.
Netop vikingernes dagligliv i grænselandet har Museum Sønderjylland i Haderslev for et par år siden lavet en ny udstilling om, hvor et af de absolutte highlights er mankestolen fra Elstrup på Als.
Ca. 10 km syd for Ærøskøbing finder man en lav jordvold helt ud til vandet. Det er en reetableret del af et fæstningsanlæg, som menes at være anlagt i den tidlige vikingetid.
