Odense
Odense er en af de danske byer, der først omtales i de skriftlige kilder. Den har en fortid som hedensk helligsted, men byen nød også godt af kristendommen kom til Danmark og af at betjene den voksende centralmagt.
Fakta: Byens navn peger på en hedensk fortid; Odense er en sammenstilling af ”Odin” og ”vi” og har oprindeligt betydet ”Odins helligsted.” Det tyder altså på, at guden Odin har været dyrket på stedet før kristendommen. Men om der har været en egentlig bebyggelse på dette tidspunkt, ved man ikke.
Første gang byen nævnes i de skriftlige kilder er i et tysk brev fra 988. Her udpeges Odense som bispesæde sammen med Slesvig, Ribe og Århus, og fritages dermed for skat. Brevet understreger byens betydning på dette tidlige tidspunkt.
Det tyske dokument kaldes for Odenses ”dåbsattest,” fordi det er det tidligste skriftlige fund om byen, men Odense har sandsynligvis en længere historie. Nonnebakken, der ligger midt i det nuværende Odense, var en af de særlige danske ringborge, og er nok bygget omkring 980.
I 1086 blev kong Knud den Hellige myrdet i St. Albani Kirke. Han blev senere kåret til helgen. Dette gjorde at kristne langvejs fra rejste til Albani Kirke.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
At beliggenheden for Odense var strategisk vigtig for kongemagten understreges af, at Harald Blåtand lagde en af sine ringborge netop her.
Harald Blåtands tipoldebarn, Knud den Hellige, blev i 1086 slået ihjel foran alteret i Skt. Albani Kirke i Odense af rasende stormænd og bønder.
I en mindelund en lille kilometer nord for landsbyen Glavendrup på Nordfyn kan man opleve en af de skibssætninger, som er så særlige for vikingetiden. Stenene danner formen på et skib, der er ca. 60 m langt og 12 m bredt.