Forskibet:
(9) I løbet af dagen blev der lavet et antal trækøller og andre forbedringer.
Halsrum:
(2) I forbindelse med roforsøget d. 9/7 noterede vi at det gik fint med at ro når masten var nede. Tovværket lå ikke direkte i vejen, dog snoede det sig lidt generende rundt om roerne,- kan nok lægges bedre. Vi havde tovværket under årerne og blev enige om at det var bedst at strække stag og nedhal midtskibs langs mastefisken og bidevindsvantet lagt ud i borde.
(16) I går fik vi norske specialiteter: Lomper med røget lam og rømme – brun ost. Vores lidt søvnige ”lejr” rutine blev brudt og stemningen var høj.
(4-5) I forbindelse med sejladsen d. 9/7 besluttede vi at lave en ændring i vores procedure for vending: Vi vil prøve at lade 1. mand, der har signatet, også tage vantnålen til forreste asdreng. Således kan 2. mand koncentrere sig om halstovet (smetten) og sætning af hals.
I denne forbindelse erfarede vi at det kan lade sig gøre at agterste asdreng sidder fast og at man samtidig kan flytte beitåsen. Det kræver koordination og præcise bevægelser.