Forskibet:
(8) Stagbroderen sættes først herefter forstag, hertil skal bruges en skræddertalje.
Der er brug for en trækølle! Øksen er for farlig. Sikringen til vantnålen findes ikke, men vi laver en med en sejsing, dobb. halvstik og mange tørn rundt.
(2) det er håbløst at vende sig på den forreste tofte.
(3) Det er vigtigt at forbrasen bruges til at sørge for at rånokken kommer på den rigtige side af forstaget.
(7) Når der er 2 reb fra neden af er der behov for at flytte hanefoden til bolinen højere op men så skal sejlet sænkes længere ned.
(4) Boline ordre: ”Sæt boline”, ”Lad gå”, ”Stik boline” (ikke slæk)
Midtskib:
(2) Masten er lagt ned og vi skal lave et roforsøg. Så mange årer skal betjenes som muligt. Det er ikke muligt umiddelbart at ro i A2 / 3 / og 4 fordi tov fra masten ligger i vejen.
Midtskibet har bemandet A1 / 0 / F1 / 2 / 3 / 4 i styrbord og bagbord, i alt 12 pladser.
(Y) I A5 og A6 optager redningsflåderne pladsen. Det undre mig at A7 ikke er i brug, selvom der ligger fendere, tovværk mm.
(2) Kl 11.30: Der skal nu ros med hver anden årer, det bliver 13 årer i hver siden. Nu forsøger vi at rydde A3 og flytter vanterne ud til siden. Der bliver en lidt smal tofte, men det kan godt lade sig gøre. A7 er nu også ryddet og der ros her. (2,4 knob).
(8) Masten sættes igen.
Vi sætter nu den nye brede rak på. Det er lidt svært at vurdere hvor tæt den skal bindes til masten. Er rebene lange nok?
Baghåndsknobet skal flyttes hen over krydset på råen. Husk det med det samme næste gang!
(3) Da sejlet sættes mangler vi at få sat midtskødet fast, det har været taget af mens masten var nede. Vi sætter et reserve tov i sejlet som midtskøde og får bundet det rigtige midtskøde fast. Der fumles lidt, blokkene vender den gale vej og vi må gentage proceduren.
Resultatet er dog at vi finder en bedre måde at binde stroppen om masten og mastefisken, så den sidder tættere på masten og ikke genere de to knæ på siden af mastefisken.
(Y) Efter at vi rebede anden gang fra neden, kom jeg til at tænke på hvordan man skal kunne finde plads i øjerne hvis der skal rebes en gang mere!! Er det muligt at binde det ene op??
(Y) Kl 15. Da vi er kommet ind holder vi et kort rummøde.
Vi skal være mere opmærksomme på, - hver især, at se efter alle de tove som vi betjener, så de sidder rigtigt og fungerer ok. Eksempelvis var der det med midtskødet og et råbånd som havde sat sig over hævetovsklampen på råen og derved kom til at trække sejlet skævt.
Roningen gik godt.
Vi skal forsøge at undgå at andre rum, i bedste mening, tager over ved rebning. Det går ofte galt med forkerte bindinger.
Husk at samle kopper mm sammen og bring dem til deres rette beholder!
Kort diskussion om vi skal lave en plan for de fælles arbejdsopgaver der er (opvask, mad mm) men vi blev enige om at det fungerer godt med den frivillige ordning vi har. Man tager fat der hvor der er brug for det og det er gået rigtig godt indtil videre.
Dragrum:
Roforsøg og sejlads.
(9) Skibet er ikke blevet lænset i 2 dage. Efter sejladsen lænsede vi ca 400 slag = ca 200 liter.
(2) Det er ikke muligt at ro fra flåder og frem til masten.
(7) Alle skal prøve at rebe skødet så man ved hvilke knob der binder bedst.
(3) Vi skal have fundet en bedre måde med det rakkenedhal, f.eks med en ters og blok.
(7) To hurtigreb i sejlets bagbords side skal skiftes, de er blevet for korte!!
(11) Hvad med en engelsk sejldag, så vi får trænet de engelske betegnelser!!
(2) Ved masterejsning tager vi de to agterste vant løs for at de kan stramme agterstaget.
(2) Vi reber kun skødebarmen. Midtskibet tager midtskødet.
Agterrum:
(3) Vi bruger for mange kræfter på dragløberen, ekstraroret komme lidt i kambolage med dragløber.
(7) Da vi rebede var sejlet fuldt med vind. Vi skal lader vi sejlet ”leve”, dvs blafre, så der ikke er træk på sejlet.
(8) Det er en meget klejn talje der blev brugt til at sætte forstaget med i dag.
(16) God stemning men vi vil gerne snart afsted.
(15) Folk snorker!!
(17) En vil prøve med et bivuakoverslag som beskytter over uldtæppet mod regnen.
(18) Spangeleid er et fint sted at være i 6 dage ikke mindst den store gæstfrihed.