Lørdag 14/7. Frisk sejlads fra Lista til Egersund. Vind SØ 10-15 m/s, 1,5 m sø, regn. Vi havde vinden fra agten for tværs, 9-10 knob med et reb i sejlet. På denne kurs skærer skibet nemt til siderne og glider af bølgerne. Måske fordi der ikke er meget rorflade i vandet. Under disse forhold er der meget pres på sideroret, både i rorvidjen, men også i rorstroppen. Rorstroppen er lavet af tre stykker 5mm tyk læder der er syet sammen til et 15mm tykt stykke. Stroppen sidder fast inde i skibet, går ud gennem skibssiden gennem en slids, rundt om rorstammen og ind gennem siden igen for til sidst at sidde fast inde på rorskottet. Rorstroppen holder roret inde i et leje, så det er let at dreje med. På vej ned af en sø knækkede rorstroppen, tre mand måtte holde roret inde til skibssiden, indtil vi fik monteret reservestroppen. Måske var det fordi læderstroppen de sidste 10 dage har fået rigtigt meget regn, og derfor var meget våd. Læder bliver blødt og mister sin styrke når det er vådt, og dette var åbenbart grænsen for hvad det kunne holde til. I nat ligger vi den nye strop over i tørvejr på Cabel I, så den er tør og stærk til turen over Nordsøen. I morgen reparere vi den gamle strop, så vi igen har en reserve.
Imens vi reparede rorstroppen, kom vi til at ligge på tværs af søen, hvilket gjorde at skibet rullede meget. Da vi kom i land købte vi to drivankre, som vi kan kaste ud i en lignende situation. Så vil vi ligge med agterenden mod vinden, selvom vi mister roret, og skibet vil ligge meget mere roligt, selv i høj sø.
Alt i alt var det heldigt at dette skete nu, det var en god anledning til at få afpudset nogle arbejdsgange i tilfælde af problemer med roret på Nordsøen, som vi forhåbentligt krydser om et par dage.
Fredag den 13/7 På kryds fra Lindesnes til Lista. Skibet virker stadig – også på kryds i 1-1,5m sø og dønning og omkring 10 m/s – som om fleksibiliteten er blevet mindre ekstrem, på grund af de ændringer vi har foretaget vinteren over (fisk, pullerter og fastspigring af næstyderste dørkbrædt). Vi har dog stadig til gode at sejle i 2-3m høje bølger som vi gjorde sidste år over Skagerak, så kan vi for alvor konstatere de reelle virkninger.
En vantnål sprang, umiddelbart uprovokeret, under sejladsen. Vanterne var lige strammet hårdt op, og nogle mente dog at netop dette vant var strammet lidt hårdere op end de andre, og da skibet så slog ind i en sø, stressede det åbenbart dette vant, og vantnålen sprang. Nålen var lavet af fyrretræ og havde ligget længe i linolie inden det blev brugt, det kan virke som om træ bliver lidt skørt af at ligge for længe i linolie?
Sejlbanernes sammensyninger, er hårdt belastet oppe under råen, det ser ud til at stramningen af overliget (sejlets øverste kant) ud imod rånokkerne (enderne af råen) i de øverste hjørner, strammer mere i disse syninger end i ligtovet. Måske kan vi ordne det ved at splejdse en ekstra kordel ind i ligtovet for at stramme det op. Vi må vi holde øje med dem, og rebe ovenfra, så de ikke belastes når vinden øger.
Torsdag den 12/7 Når vi rejser masten må vi, efter at masten ér oppe at stå, og mastelåsen er lagt i, trække meget hårdt i masterejsningsblokken for at få stagnålen i forstaget på plads. Vi bekymre os over at vi skal tage så hårdt, bruge køller og mange kræfter, for at få stagnålen sat fast. Vi diskutere om det måske er en fejl at vi har valgt en stagnål og ikke et system med et sytov mellem to jernringe, som det er brugt på Ladbyskibets vanter. Det ville være mindre voldsomt og give os en mulighed for at stramme forstaget op på en umiddelbart mere lempelig måde.