Siden vi forlod Isle of Skye og satte ud på 2.halvdel af turen, har vi ovenattet på naturlejrpladser – også kaldet ”rough camping”, og i Skotland betyder det ofte meget fugtige enge med tuer, masser af knots (små myg), lang vej til toilet og bad - og til skibet.
2 gange har vi tilberedt aftensmad ombord, hhv. dåse-skipperlabskovs m/ fyld af gulerødder og porrer samt syltede rødbeder, som det lykkedes os at finde i et lille supermarked…og oksegullasch, som vi kogte af kød fra skotsk højlandskvæg (black angus).
Når vi skal indkøbe kød, må vi finde en lokal slagter for at få de mængder, vi har brug for (13 kg pr.måltid) , men så får vi til gengæld også godt kød : økologisk, frilands- osv. med saft og kraft. Er vi flere dage et sted (og vel at mærke, hvis vi ved, at vi er der flere dage), kan vi bestille varer.
Et enkelt sted fik vi via John fra følgeskibet Island Fox fået nogle lokale til at skaffe os grillkød af hhv. kronhjort, skotsk lam og kvæg samt sørge for grillkul, bål og salat. Tilført lidt ris, øl, vin og whisky fik vi den aften konsumeret ca. 40 kg kød. Det blev nydt i fulde drag ovenpå mange udgaver af sammenkogte retter, hvor vi skal passe på, at den ene dags ret ikke ligner den anden.
P.t. har vi været i land i 4 dage ved Lagavulin Whisky Destillery – vel nærmest det eneste af civilisationenes goder, vi er tæt på. 4 km til landsby, bad, vaskeri, café og pub, men alligevel er det lykkedes os at komme til byen på indkøb næsten hver dag. Muligheden for at få noget andet til morgenmad end havregrød, skal udnyttes. Jo mere mælk, juice, ost, morgenknas, yougurt og grov- toastbrød (som stadig er noget luftigt og klistret for danske ganer), vi køber, jo mere spiser vi. Men vi må jo trænge til det! Nogle gaster har nået det stade, hvor bare ordet ”havregrød” giver dem kvalme.
Rugbrødslageret er ved at være opbrugt. De 7000 skiver, vi havde fået leveret fra Kohberg, har vi ikke helt kunnet spise os igennem, men holdbarhedstiden (som var 30 dage) er udløbet, og skønt vi må sige, at brødet har holdt sig utrolig godt og været frisk længe, er det nu slut.Vi skandinaver må klare os uden vores næmest uundværlige rugbrød. Og de ikke-skandinaviske deltagere glæder sig!. De synes vores frokostvaner er slet og ret mærkelige. Noget ”surt, svampet, tungt brød med de underligste ting på”. Måske ligner vores ”madder” af makrel i tomat, agurk, remoulade, spegepølse, løg og hvad vi ellers smører på brødet ikke just det berømte danske smørrebrød, men på det punkt – altså kosten – må vores udenlandske deltagere nok finde sig i en del.
Men hvis de ikke har undret sig over vores tunge rugbrød, så har i al fald besætningen på Island Fox undret sig over, at vi overhovedet kan spise Loganbrød – denne komprimerede blanding af frugt- og nøddekage og groft rugbrød. Èn af dem fik ved et uheld et loganbrød i hovedet, og det slog ham nærmest i gulvet! Men hvor tungt det end er at løfte på, er det overraskende nemt at tygge – nærmest som en müslibar.
Vi nærmer os så småt det tidspunkt, hvor vi skal tænke på at få spist op og få brugt de sidste varer, så vi ikke ender med at have mad til overs, når vi når Dublin d.14.aug. I Dublin sørger irlænderne for at skaffe os forsyninger. Så nogle af madderne og retterne de sidste dage får nok lidt karakter af ”oprydning”. Mærkeligt at skulle tænke sådan allerede nu, hvor der stadig er 14 dage tilbage, før hele togtet er slut.