Under sejlads på kryds fra Båly til Lista i sydnorge var det tydeligt at båden var lægerrig. Som udgangspunkt skal skibet ballance på bidevind, så den er neutral på roret. Når vægten enten er for langt fremme eller for langt tilbage i skibet må roegængeren konstant korrigere på roret. Dette er hverken optimalt for sejladsen eller for rorgængeren.
Da vi startede fra Roskilde havde vi fuld ballast i 5 rum agten for masten. Og i 1. ste rum foran for masten havde vi som sagt vand og i rum 2 foran for masten, havde vi ballast i bunden og udstyr øverst. Problemet med vand er, at det bliver drukket undervejs og det er derfor vigtigt at det bliver placeret i båden så vægtballancen ikke bliver forykkes, Vi skal gerne have plads til 900 liter vand.
Så inden vi gik over Nordsøen flyttede vi stenballast fra agter for masten frem til rummet foran masten. Dette rum var inden afgang fra Roskilde blevet tømt for ballast, for at få plads til så meget vand som muligt I Lista havn flyttede vi ballast fra rum 5 agten for masten frem i rummet foran masten og flyttede vandet agter i stedet. Ballast som lå i bunden af rummene 8, 9, 10 agetn for masten, blev flyttet fren i rum 2 foran masten, og det udstyr, som lå her, blev flyttet agterud, hvor der var plads.
Det er vigtigt at få trimmet skibet mere på næsen uden at forskibet bliver for tungt. Havhingsten skal sejles med så lette ender som muligt for at have en roligere gang i søen, og kunne trimmes med mandskabets vægt, hvis ønskeligt i forbindelse med vendinger. Skiber er langt og smalt så vægt i enderne vil virke kraftigt pgr. den lange vægtarm.
Efter vægtjusteringerne er skibet i bedre ballance, men stadig en smule lægerrig, specielt på bagbord halse. Dette kan skyldes rorets modstand i vandet, specielt ved høj fart. Skibet skal testes mere på kryds for at finde den perfekte balance. Er skibet stadig lægerrigt, må vi se på sejlets placering. Masten står en smule fremover, og kommer sandsynligvis på plads næste gang vanttove og agterstag strammes. Det er også en mulighed at flytte halshjørnet lidt agterud, for at få sejlcentret længere tilbage.
I stagvendinger og kovendinger har vi forsøgt, at flytte besætningen frem for at få båden til at spidse hurtigere op mod vinden, og rykke besætningen agterud, for at hurtigere kunne falde væk fra vinden. Det hjælper helt tydeligt, men sejler vi længere stræk, og halvdelen ligger og sover, bliver dette dog ikke brugt, så skibet skal kunne ”klare sig selv” kan man sige, og det er derfor vigtigt at vi forsøger at opnå den prefekte ballance mellem skrog og sejl.