Rortovet I Nordsøen knækkede vores rortov, i Egersund havde vi ellers haft det ude og lagt et ekstra lag beskyttende hampegarn (bændsling) lige der, hvor det slides mest, der hvor tovet går ud af rorvorten og ind igennem roret. Det vi ikke havde set var imidlertid, at den hårde medfart tovet havde fået da rorstroppen knak på vej ind til Egersund, havde knækket den ene af de tre kordeller, i det 46mm tykke tovværk. Under sejladsen over Nordsøen bemærkede vi ikke, at vi faktisk måtte kile rortovet op (stramme det) adskellige gange – før det pludselig sprang. På brudet af tovet så det ud til, at der først var sprunget én kordel og derefter var garnerne sprunget et efter et til sidste garn. Tovet blev hurtigt udskiftet af vores nødrrortov, der er lavet kunststof. Vi har også et ekstra hamperortov, men det er reletaivt langsommere at montere end nødtovet – vi må blive bedre til at montere det rigtige rortov i en fart! I Kirkwall skiftede vi nødrortovet til det andet hampetov. Vi gjorde det på en anden måde end vi plejer, så vi kunne være flere folk til at stramme op. Med et ekstra langt stykke tov i enden på rortovet kunne der nu være 6 mand til at hale rortovet langskibs fremad, og rortovet kom let igennem hullerne i skottet. Denne metode kan måske også bruges, hvis vi forsøger os med et stykke vidje (et vredet stykke birke- eller egetræ)
Fleksibilitet Essingen (den øverste langsgående forstærkning) spytter ikke længere trækilerne ud af trænaglerne, som den gjorde sidste år. Og stringeren (den næstøverste forstærkning) som vi trak ind på plads til bordene og gav en ekstra kile (i ventetiden ved Lindesnes), ser ud til at blive hvor den er. Skibet er en smule utæt (ca. 50 l på et døgn, hvis vi ligger stille), formentligt efter de efter mange vred skibet har fået i søen, men det er ikke mere end det er acceptabelt. Med de sejladsmæssige udfordringer vi har budt skibet indtil nu, ser det ud til at det har fået en god og acceptabel fleksibilitet, fordelt jævnt gennem hele skibet. En ting står dog klart, vi skulle ikke have samlet essingen midtskibs, med et skar i vantområdet. Dette skar volder til stadighed problemer. Skaret består at to jernspiger, en trænagle og en klinknagle. Trænaglen spytter kilen ud ustandselig, spigerne arbejder sig ud lige så hurtigt som de bliver slået ind og klinknaglen knækker indimellem og må udskiftes. Grunden til at samlingen blev lagt der, var at de andre langsgående forstærkninger (stringere og vægere) nedeunder, blev samlet mod enderne, så essingens samling skulle ikke også ligge der. Vi kan evt. reparere samlingen ved at hugge halvdelen af essingens tykkelse væk, langsgående og derefter sætte et 4-5m langt stykke egetræ ind og fæstne det med trænagler.
Smøring Den nederste dragblok har været skilt ad og er blevet smurt med oksetalg. Akslerne i begge blokke er tjekket og bændslet. Alle bevægelige dele skal smøres så ofte som muligt, for at modvirke slitage og skamfiling.
Riggen Vores nye rakke (det stykke krumtræ der holder sejlet inde til masten) har, fordi den er meget bred og derfor rammer vanterne når sejlet er helt oppe, skamfilet på de forreste vanttove i læside, så vi har skiftet tilbage til den gamle rakke, der følger mastens facon bedre. Ellers ingen yderligere tegn på skamfiling på riggen.
Årene Under roning har hverenkelt åre fået en bemærkning med på vejen, hvilket er noteret ned. Generelt får vores åre ikke høje karaktere. At årene er store og tunge og vi er små og magelige er måske en forklaring, der kan bruges til nogle af problemerne! Men, at de er for tunge udenfor årehullet, eller de ligger og ruller i årehullet, kan vi gøre noget ved, uden at forandre på årens design (årebladet er fundet i Hedeby). På traditionelle fiskerbåde har det været sådan, at hver mand lavede sin egen åre, så fik han den, så den passede til ham. Bådene blev ganske simpelt solgt uden åre fra bådebyggerens side. Måske har det også været sådan på et langskib som Havhingsten. Men det kræver mange timers roning og en del håndværksmæssig kunnen at fremstille en åre, så den opfører sig rigtigt i vandet.
Skibet generelt Skibet har det overordnet set fint, og kan helt sikkert holde til langt mere vind og sø, end det vi har lyst til at begive os ud i. Som et par enkelte svage punkter vi skal være opmærksomme på, kan nævnes rorophængningssystemet, vantnålene og syningerne i sejlet. Derudover skal skibets følsomhed overfor trim og sejlets ballance også nævnes. Se under Trim her i dagbogen.