Vi er nu midtvejs på togtet, har sagt farvel til de gaster, der ”kun” skulle være med i 3 ½ uge og modtaget de nye gaster. Vi har fået al den proviant, vi havde på lager på Følgeskibet Cable One samt det lager, vi fik herover med varebilen fra Museet over på skibet. Det er varer som konserves, rugbrød, tørret/røet kød, havregryn m.v. – i det hele taget tør- og konservesvarer, vi med fordel kunne købe ind i Danmark og havde mulighed for at få transporteret og leveret under rejsen.
Undervejs har vi indkøbt frisk kød, frugt og grønt samt suppleret op med de varer, der går en del af. I forhold til sidste år, hvor det var varmt og solrigt, konstaterer vi, at der i år forbruges en del mere kaffe, cacao og andre varme drikke samt smør, mayonaise og nutella.
Madregnskabet fra sidste år viste, at vi havde fået meget få mælkeprodukter, så vi er i år opmærksomme på at købe dem, så snart vi kan. Mælkeprodukterne kan også bedre holde sig i år pga. det kølige vejr. (Smørret er næsten hele tiden ”køleskabskoldt”).
Morgenmaden ombord er stadig primært havre/müsligrød m/ smør, sukker, rosiner og peanuts, men i land har måltidet nærmest udviklet sig til morgenkomplet med Cornflakes, yougurt, frisk brød, juice ost og mælk. 7 uger kun med havregrød er for ensformigt, og da vi flere gange har haft mulig-heder for både indkøb og lån af vandrehjemskøkken, har vi benyttet os af chancen for et mere varieret morgenmåltid.
Aftensmaden, når vi sejler, har bestået af gryderetter, som er lette at tilberede OG indtage i søgang. Vi har lavet varm mad ombord hver dag – med enkelte undtagelser - heraf de 9 gange under sejlads, og kun 1 gang har vi tyet til det færdiglavede, frysetørrede overlevelsesmad, der blot skal tilsættes varmt vand. Vi har kunnet snitte grønt, røre i gryder og arbejde rimelig uforstyrret af bølgegangen (men vi er efterhånden også trænede i at bugte og svinge os i kabyssen, mens vi holder fast med den ene hånd og langer ting til hinanden med den anden).3 gange har vi fået en fyldig suppe med ris el. kartofler, men har erfaret, at der skal lige så store mængder ris, kartofler, kød og grønt i, som når vi laver en sammenkogt ret : altså 150-200 g af hver af de 3 levnedsmiddelgrupper: Kød, grønt og ris/kartofler/brød. Desuden skal der ikke megen søgang til, før suppen skvulper over. Udover, at det er ærgerligt at spilde sin mad, skader det sikkerheden, idet det bliver glat på dækket med fedtet suppe.
Folk i havnene spørger os tit om mængderne af det, vi indtager, og det er en del. Nogle af tallene er fx: Morgenmad: Grød af 8 l gryn, 8-10 brød, 3 pk smør, 1,5 kg ost, 1,5 kg marmelslade, 10 l juice, 6 l mælk, 3 glas nutella, 2 kg müsli, 2 kg corn flakes.
Aftensmad: 13 kg kød/fisk/ bønner. 13-16 kg grønt. 6 kg ris/ 10 kg pasta/ 16 kg kartofler.
Aften/Nat: På en vagt på 4 t konsumerer de fleste min. 2-3 kopper varm drik, en guldbarre, ½ pk. kiks, et par håndfulde rosiner, peanuts, loganbrød, evt. bolsjer o.a. slik. Det er især på vagterne fra kl.20 til kl.8 – altså 4 vagter á 3 mand. Så hvis man ganger mængderne med 120, får man, hvad der konsumeres på bare et døgn på Havhingsten.
Hver gang vi skal sejle, sørger vi for at der er fyldt op i proviantkasserne – både af frokostkasser og ”natkasser”, samt tønderne til frugt og grønt. Gulerødder og æbler er fortsat populære: I løbet af 2-3 dage er de 44 kg gulerødder og 36 kg æbler, vi har indkøbt, væk.
Vi provianterer fortsat til 5-7-dage uden indkøbsmuligheder, så vi både kan sejle løs, når vejret er til det og gå i land i naturhavne, hvor der ingen butukker er.