I Lagavulin fik vi taget os tid til at tjekke rorvidje tovet. Vi havde talt om, at vi burde tjekke det i nogle dage, men da det er et ret stort abejde, der kræver 3-4 mands indsats, havde det været svært at finde tid til at få det gjort. Først skal tovet trækkes ud af hullerene i rorspandet, og da det går meget stramt i hullerene, må tre mand tække i en strop, der sidder i enden af rorvidjen, mens en fjerde bruger rorpinden som brækstang for at få tovet ud. Da vi havde rorvidjen ude af rorspandet, tog vi roret ud og løftede det op i båden. Nu troede vi, at det ville være let at tage rorvidjen ud af roret, men det viste sig, at den var trukket meget fast. Den gav sig først, da vi fandt et 2,5 meter langt jernrør, fastgjorde en stærk strop under knuden og brugte jernrøret som brækstang, og to mand helt ude i den ene ende af røret trak alt hvad de kunne. Uden på klædningen så tovet helt fint ud, og vi var lige ved at beslutte os for at sætte det på igen; men valgte den sikre vej og viklede klædningen af for at se, hvordan tovet så ud under den tykke klædning. Den bestod af yderst en klædning af tjæret skibsmansgarn, så et lag af sejldug, endnu et lag tjæret skibsmandsgarn og inderst omkring selve tovet, et lag sejldug. Det viste sig så til vores overraskelse, at flere garn i hver kordel var trukket over på det 4-slåede tov. På en enkelt kordel var 15 garn trukket over! Det kan vi ikke sejle videre med, og da vi ikke har flere reserve rorvidjer med ombord (undtagen en lavet af en kunststof - løftestrop fra en kran) huggede vi 20 cm. af tovet og bandt en ny knude (et stopperknob) for enden. Derefter lagde vi en ny klædning, denne gang kun af et lag sejldug og et lag skibsmansgarn og monterede den på roret til turen fa Lagavulin til Isle of Man.
I løbet af den første times sejlads med frisk vind ind agtenfra, og høj fart, måtte vi stamme rorvidjetovet 2 gange, og da den blev løs igen, besluttede vi at skifte til nød-rorvidjen og opstamningssystemet. Nødrorvidjen er den før omtalte løftestrop klædt med skibsmandsgarn og en tynd snor i enden samt en ½ meter lang pind i enden af den tynde snor. Den bliver spændt op af en kædetalje, der sidder i en 18 mm rustfri jernstang, som går gennem rorspantet i bagbord side. Vi skiftede rorvidjen uden at afmontere roret ved at sætte en kile mellem essingen og rorpinden, tage rorvidjen ud af rorspandtet, som før omtalt, og så sætte en strop om knuden på rorvidjen uden på roret, og så en 3-4 mand der trække i stroppen. Da stroppen så var ude, skulle pinden, der sidder i enden af nødrorvidjen, hurtigt sættes igenem hullet i roret, rorvorten og rorspandet, trækkes til på indersiden, kædetaljen sættes i og strammes til. Denne nødanordning virkede fint hele vejen til Ilse of Man, men vi må arbejde på at finde en ”vikinge” løsning de virker.
Dramatiken med roret var dog ikke ovre. Kl. 14.00 ca. 5 sømil vest for Mull of Kintyre knækkede rorstroppen uden varsel. Rorstroppen er den læderstrop, der ligger om roret og går igennem essingen for at holde toppen af roret ind til skibssiden. Vi sejlede på det tidspunkt en 10-12 knob i en temmelig høj søgang. Vi tog igen sejlet ned, og Havhingsten lagde sig på tværs i søen, heldigvis helt uden at tage søer over siden. Vi skiftede til nød rorstropen, som besætningen på Cabel One har lavet til os af nogle meget stæke kunstofremme med to 20x20x150 mm jernstænger skruet på enden. Vi rebede sejlet helt ned med alle 5 reb, da vinden var øget til 18-20 meter i sekundet, 23 m/s i stødene, satte sejl og sejlede videre. Roret holdt resten af turen, men det var umuligt at undgå, at skibet girede temlig meget i den store medløbende sø, især tog det lang tid at falde af, hvis skibet skar op til styrbord. Vi gik med vinden ind agtenfra på styrbord halse. I en ligende situation skulle vi næste gang prøve at hænge en tovende efter båden. Roret var flere gange løftet helt ud af søen.
Bortset fra rorproblemerene, syntes jeg at Havhingsten klarede det hårde vejr fint. Den tog søen fint under sig, da den lå tværs, og den opførte sig tilfredstillende under sejladsen i den svære sø.