Om logbogen

Logbogen på nettet indeholder uddrag af Havhingsten fra Glendaloughs logbog. Logbogen er skibets væsentligste dokumentations journal, og føres af skipper Carsten Hvid, og styrmændene Vibeke Bischoff, Kjetil Sildnes og Poul Nygaard.

Skipper og styrmænd

Carsten Hvid er ansat ved Vikingeskibsmuseets bådeværft, og har siden 2003 uddannet sig indenfor rebslagning. Han har 20 års erfaring i sejlads med traditionelle sejlbåde og åbne, klinkbyggede råsejlsbåde, og har i en fireårig periode arbejdet som lærer i sejlads ved Fosen Folkehøjskole i Norge. Carsten Hvid har været ansat som skipper på Havhingsten siden januar 2005.

Vibeke Bischoff er ansat ved Vikingeskibsmuseet som rekonstruktør af arkæologiske skibsfund. Hun har siden 1976 opbygget en bred erfaring inden for rekonstruktion, modelbygning samt bygning af og sejlads med rekonstruktioner af vikingeskibe i fuld størrelse. Hun har deltaget i testsejladser ved museet siden 1984, og har været styrmand på Havhingsten siden 2006.

Poul Nygaard er ansat ved Vikingeskibsmuseet som chef for museets publikumsaktiviteter, og har ansvar for museets sejladser og kontakten til de frivillige bådelaug. Han har erfaring i sejlads med åbne, klinkbyggede råsejlsbåde siden 1976, og har deltaget i testsejladser ved museet siden 1984. Poul Nygaard har været styrmand på Havhingsten siden 2004. Han har ansvar for tilrettelæggelse af de planlagte testsejladser.

Kjetil Sildnes har sin baggrund i Fosen Folkehøjskole i Norge, og har10 års erfaring i sejlads med åbne, klinkbyggede råsejlsbåde – især fra Vestnorge. Han har været styrmand på Havhingsten siden 2006

Logbogen

Logbogen rummer alle informationer af betydning for skibets sejlads, og vil dermed indgå i analysen af rekonstruktionens troværdighed, skibets sejlegenskaber og organisationen ombord. Logbogen suppleres af den elektroniske log, der løbende registrerer tid og position, fart gennem vandet og over grund, styret og beholden kurs samt vindens styrke og retning.

Havhingsten fra Glendalough er udstyret med moderne navigations-, kommunikations- og redningsudstyr, vejrvarslings- og målesystemer og dokumentationsudstyr. Forsøgsrejsen foregår dermed på et sikkerhedsniveau, der ikke kan sammenlignes med vikingetidens muligheder, og udstyret udelukker på forhånd eksperimenter med f.eks. vikingetidens navigation. Det moderne udstyr afspejler projektets forskningsmæssige prioritering: Alt er tilrettelagt med henblik på at afprøve selve rekonstruktionen, og med henblik på at undersøge, måle og dokumentere skibets sejlegenskaber, og de fysiske forhold, det sejler under.

Afprøvningen af rekonstruktionens troværdighed er beskrevet under Bådsmandsdagbogen.

Undersøgelsen af skibets sejlegenskaber vil dels foregå som en forsøgsrejse fra Roskilde til Dublin, dels som kontrollerede testsejladser undervejs og i Det irske hav.

Forsøgsrejsen giver mulighed for at undersøge og dokumentere skibets sødygtighed, manøvrerevne og fart under realistiske forhold. Hviletid og ventedage medtages i opgørelsen, hvilket gør det muligt at vurdere den samlede rejsetid. Resultatet vil være retningsgivende for langskibenes rejsehastighed i vikingetiden, og kan sammenlignes med de resultater, der er opnået af andre skibstyper på samme distance.

De kontrollerede testsejladser belyser skibets og besætningens præstationsevne under forskellige forhold. Forsøgene vil blive gennemført som gentagne forsøg under forskellige forhold på samme bane, og skal afprøve skibets ydeevne som sejlskib og som ro-fartøj. En sammenligning af skibets sejlegenskaber og præstationsevne med andre skibstyper vil perspektivere de muligheder, langskibene tilbød deres samtid.

Skipper og den ansvarshavende styrmand skriver dagligt et sammendrag af det seneste døgns logbog til logbogen på nettet.

» Hent Forskningsplanen... (pdf, 144 kb )