Havhingsten har kurs mod sydvest og den irske kyst. Seneste melding er, at vi vil være fremme klokken tre i nat.
Vi forlod Isle of Man i morges klokken 09:00. Hundredvis af morgenduelige Peel-borgere var mødt op på havnen for at sige farvel.
Det var med vemod, at jeg tog afsked med Roy Baker og hans gæstfrie ø. I går tog Roy os rundt på øen. Vi besøgte parlamentet, hvor præsidenten og to af hans ministre viste rundt i lokalerne, hvor miniput-statens politiske beslutninger bliver truffet. Vi nåede også at se øens højeste punkt, Snaefell, ad vejen hvor det legendariske TT Race bliver kørt hvert år.
Roy viste sig at være et omvandrende leksikon. Han kunne navnene på alle de sejrrige motorcykelkørere gennem tiderne.
Jeg spurgte Roy, hvorfor folk på Isle of Man er så optagede af deres fælles fortid med vikingerne:
"Det er da let nok at forstå... vikingerne var mere farverige end de fleste andre kulturer før og efter dem," svarede han med et stort smil om munden.
I går aftes mødte en flok lokale rugby-spillere op med en udfordring til besætningen på Havhingsten; kaproning i to af de vikingeskibe, som ligger i Peel havn. Vi sagde selvfølgelig ja og udpegede et hold på fem mænd og fem kvinder fra besætningen.
Efter et par timer stillede udfordrerne fra Peel med 10 granvoksne rugbyspillere. De fleste i 40'erne og med overarme tykke som træstammer.
Startskuddet gik og vandet rundt om de to robåde blev pisket til skum, mens de to både accellerede side om side. Ved bøjen, hvor der skulle vendes havde holdet fra Havhingsten et lille forspring. Men rugby-holdet var lige i kølvandet på m/k-holdet fra Havhingsten.
Men på tilbagevejen lagde havhingste og havhopper fra konkurrenterne med en langsommere, men tungere ro-takt end rugbyspillernes. Hvor rugbyspillerne roede med en takt på 50 i minuttet, roede Havhingstens hold med en takt på godt 30.
Og da første båd strøg over målstregen, lå Havhingstens hold tre bådlængder foran udfodrerne. På kajen jublede og brølede kammeraterne fra Havhingsten, men et par lokale kvinder blev også set med meget brede smil om munden. Tydeligvis godt tilfredse med, at se kønsfællerne være på det vindende hold.
"Okay... the Vikings are back," sagde en af ægtefællerne til de slagne mænd, mens hun så ud på sin mand og båden med de dukkede hoveder.
Men nederlaget var heldigvis ikke tungere at bære, end at Havhingsten og dens besætning er inviteret til Isle of Man næste sommer, hvor der er et stort vikinge-arrangement på øen i begyndelsen af juli.
Og uanset om det bliver ved den lejlighed eller en anden, er jeg helt sikker på, at jeg vender tilbage til øen. Mage til gæstfrihed, smuk natur og hyggelige snoede stræder i byerne skal man lede længe efter.
Solen er ved at synke i havet. Vi er et sted ude midt i Det Irske Hav. Humøret på Havhingsten er højt... ja, en smule lummer måske. Der er fællessang i drag og midtskib:
"Kongen havde en datter... hun havde så store pa... aaaandelokker..."
Og så videre...