Et vådt varp

En tur i baljen for at svømme ud med ankeret
2016-07-14

Ottar er sikkert i havn i Lynæs efter et noget vådt varp

Moderne havne er ikke bygget til store tunge skibe uden motor. Derfor har Ottar gennem nogle år været udstyret med en lille 15hk påkængsmotor, der kan bruges til havnemanøvrer. Det var den, som svigtede i dag. Og det var derfor Ottars besætning måtte varpe i havn.

At varpe eller forhale betyder, at besætningen sætter den lille båd i vandet og sejler ankeret et godt stykke ud foran skibet og smider det i vandet. Når ankeret har fat, trækkes ankerkæden ind, og skibet trækkes/flyttes således hen til ankerpunktet. Proceduren gentages, til skibet er i havn.

Nu er det bare sådan, at Ottar ikke har nogen lille båd, de lige kan sætte i vandet... så det blev medlemmer af besætningen, der måtte i baljen for at svømme ankeret frem. En frisk afslutning på en god dag.

Varpe, (afledt af subst. varp, af germ. *warpa- 'kast'), at forhale eller svaje et skib rundt vha. et varp, en svær trosse eller wire, der er fastgjort i land eller til et udlagt varp-anker, og som der hales i med skibets spil. (Den store danske, Gyldendal).