Ottar varper i havn i Lynæs

2016-07-14

Ottars motor vil ikke starte, så skibet gør klar til at varpe i havn

Ottar er nået frem til Lynæs, og ligger lige nu for anker ud for havnen. Men - motoren, som skal sørge for, at de kommer i havn, vil ikke starte. Når motoren ikke vil starte, bliver Ottars besætning nødt til at varpe ind.

At varpe eller forhale betyder, at besætningen sætter den lille båd i vandet og sejler ankeret et godt stykke ud foran skibet og smider det i vandet. Når ankeret har fat, trækkes ankerkæden ind, og skibet trækkes/flyttes således hen til ankerpunktet. Proceduren gentages, til skibet er i havn.

Varpe, (afledt af subst. varp, af germ. *warpa- 'kast'), at forhale eller svaje et skib rundt vha. et varp, en svær trosse eller wire, der er fastgjort i land eller til et udlagt varp-anker, og som der hales i med skibets spil. (Den store danske, Gyldendal).