Velkommen hjem

2016-07-15

Ottar ankom til museumshavnen i Roskilde til aften. Velkommen hjem.

I dag sejlede Ottar det sidste stræk hjem til Roskilde. De to uger på togt er slut.

Det sidste stræk fra Lynæs til Roskilde gik for for sejl med to skøder gennem Kulhusrenden. Men ved Frederikssundbroen, som krydser Roskilde Fjord, måtte skibet lægges for anker.

Det er nemlig ikke muligt at passere broen for sejl, og den lille motor, som Ottar plejer at bruge i sådanne tilfælde virker stadig ikke. Ja, selv om den var til mekanikeren i Lynæs, lykkedes det ikke at få den på højkant.

Derfor måtte Ottar vente ved broen til museets lille slæbebåd "Tine" nåede frem og gav et slæb resten af vejen hjem.

Nu mangler der "bare" oprydning i morgen.